Udviklingsmuligheder for ambitiøs tandlæge

Tandlæge

Fuld tid | Region Nordjylland | Privat praksis | Oprettet d. 12. januar 2021

Ønsker du kontinuerligt at dygtiggøre dig? Vil du være en del af et tværfagligt hus? Og værdsætter du support fra kolleger med mange års erfaring?

Så kan vi ikke vente med at byde dig velkommen…

"Vi har alt, vi kan alt, og vi vil alt"

Vi er en moderne klinik i vedvarende udvikling i det skønne Nordjylland. Vi har fokus på forskellige fagligheder og har tilmed indrettet os med bl.a. nye XO units, panoramarøntgen, topmoderne sterilisation, laboratorium og lift til kørestol brugere. Vi værdsætter og hjælper hinanden. Alle er vigtige for helheden og dermed for vores topprofessionelle behandling og service.

Hverdagen er travl med en meget bred vifte af patienter. Vi tilbyder behandling til både børn og voksne - og vi kan derfor også give merit til jus. Vi prioriterer samarbejde og sparring tandlæger imellem og på tværs af faggrupper. Vi udvikler os løbende og er i front på både behandlings- og forebyggelsessiden.

Vores team består i dag af 6 tandlæger, 1 specialtandlæge i tand- mund- og kæbekirurgi., 3 tandplejere, 8 meget erfarne klinikassistenter, en elev og en administrativ medarbejder. Desuden har vi tilknyttet en ortodontist, en tandtekniker og en narkoselæge. Vi holder til i Sundhedshuset Thy, der også har tilknyttet psykologer.

Faglighed og fællesskab

Som en del af tandlægen.dk sætter vi den enkeltes faglige udvikling meget højt. Sammen med dig vil vi planlægge kurser og efteruddannelser, som gør dig i stand til at specialisere dig og sikrer, at dine kompetencer er tidssvarende og møder fremtidens krav til god tandbehandling. I hverdagen afholder vi behandlermøder, hvor behandlingsplaner og faglige spørgsmål diskuteres. Vi deltager alle i faglige fællesskaber på tværs af klinikker i kæden. Har du et særligt område, der har din interesse, finder vi den faggruppe, der passer til netop dig. Med mere end 800 kollegaer er der mulighed for både sociale og faglige arrangementer – det er kun op til dig at gribe mulighederne.

Om dig og jobbet

Vi søger dig, der som minimum har nogle års erfaring, er engageret og ambitiøs med dit fag. Dig, der løbende vil udfordres, men som også ønsker stabilitet og dermed kan se en fordel i at udvikle sig i en større organisation. Dig, der bor eller ønsker at bo tæt på naturskønne omgivelser med både strand, vand, skov, købstadsidyl og et utal af sports- og fritidsaktiviteter.

Du er positiv og bidragende, både fagligt og kollegialt - også når vi har travlt. Du trives i og har interesse for dialogen med dine patienter. Du starter op til en booket aftalebog og vil arbejde med både generelle og mere komplicerede behandlinger.

Stillingen er fuldtid. Skulle du have ønske om et andet timetal, så ser vi på mulighederne.

Er du tilflytter til Nordjylland, bistår vi med, at du finder dig - og evt. din familie til rette i området. Du kan læse mere om Thisted og den hjælp, du kan få, som tilflytter her: Velkommen til Thy (thisted.dk)

Kontakt

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikken via admin.thisted@tandlaegen.dk eller Souschef Maj-Britt Jensen på tlf.: 97 92 11 10. Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Du kan læse mere om klinikken her: Tandlæge Thisted - tandlægen.dk Thisted passer på dig og dine tænder (tandlaegen.dk) og på Facebook “Tandlægerne Sundhedshuset Thy".

tandlægen.dk vil være Danmarks fagligt stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.

Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Der er i dag mere end 50 klinikker i tandlægen.dk og over 800 ansatte. Læs mere på tandlægen.dk og tandlægen.dk/Group.

Kontaktdata

Se også