Tandplejer søges til stor, livlig klinik i Århus C

Tandplejer

Deltid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 15. september 2020

Tandlægerne Klostergade søger en tandplejer med ansættelse snarest muligt. Dog venter vi gerne på den rette person til jobbet. Stillingen er nyoprettet men meget tiltrængt, så for den rette person vil vi forvente en hurtig udvikling heraf. Vi forestiller os en deltidsstilling til start, som med tiden vil udvides til en fuldtidsstilling.

Vi søger en fleksibel og omgængelig person, som er positivt indstillet i forhold til at samarbejde med alle faggrupper.

Tandlægerne Klostergade er en moderne og velfungerende klinik beliggende i hjertet af Århus. Vi er 9 tandlæger, 2 tandplejere, 8 klinikassistenter, 2 receptionister, en bogholder og en klinikassistentelev. Vi lægger vægt på høj faglighed, samt ordentlig og troværdig behandling af vores patienter.

Vi vægter også vores sociale samvær højt, og vi vil foretrække en kandidat, som ønsker at indgå i klinikkens sociale fællesskab og arrangementer.

Vores nye tandplejer vil indgå i et eksisterende tandplejerteam med de to ansatte tandplejere, som begge har mange års erfaring og også har været ansat på stedet i mange år. Der vil være god mulighed for faglig sparring med de to tandplejere og også med tandlægerne på klinikken. Det er derfor ingen hindring, hvis du er nyuddannet, for du vil hurtigt oparbejde en god erfaring ved stolen og tilegne dig viden ved tværfagligt samarbejde.

Ansøgning sendes snarest og senest den 20. oktober til:

info@tandlaegerne-klostergade.dk

Att.: Tina Wilson

Ved spørgsmål kan der ringes til: 8612 4500, spørg efter Tina