Tandlæge søges til Tandplejen i Fredensborg Kommune

Tandlæge

Fuld tid | Region Hovedstaden | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 24. januar 2023

Tandplejen i Fredensborg søger en fuldtidsansat tandlæge, der brænder for at arbejde med børn og unge i et meningsfyldt job med sundhedsfremme og forebyggelse som vision.

Fredensborg Tandpleje er en moderne tandpleje med 25 medarbejdere fordelt på to klinikker i henholdsvis Kokkedal og Humlebæk, begge klinikker er lokaliseret tæt på motorvejen henholdsvis 30 og 36 km. fra Københavns centrum.

Vi servicerer ca. 9500 børn og unge mellem 0-21 år og ca. 130 borgere i omsorgstandplejen. På nuværende tidspunkt er ca. 20 borgere visiteret til socialtandplejen og patienterne behandles på en af de to klinikker. Tandreguleringen varetages i et fælles tandreguleringscenter i Helsingør Kommune.

Vi arbejder i teams med en høj grad af selvstændighed og med stor indflydelse på egen hverdag og vi arbejder med høj faglig kvalitet og i et samarbejde med alle faggrupper.

Vi tilbyder:

En fuldtidsstilling, 1440 timer årligt. Arbejdet vil fortrinsvis være behandling af børn og unge 0-21 år. Arbejdstiden er dagligt kl. 8-15, en enkelt dag om måneden fra kl. 10-17. Tandplejen holder lukket fem uger i skolesommerferien og en uge i efterårsferien. Ønsker du at arbejde på deltid hører vi også meget gerne fra dig.

Gode muligheder for faglig sparring og vidensdeling og hvor trivsel og udvikling er højt prioriteret. Vi vægter et stærkt samarbejde i de forskellige faggrupper, men også med det øvrige personale.

Dygtige og engagerede kollegaer.

Moderne klinikker med tidssvarende udstyr indenfor kirurgi, endodonti, røntgen (bl.a. OP) og patientjournaler (SolteqTand).

Vi søger:

En omhyggelig tandlæge, gerne med klinisk erfaring, som går på arbejde for at gøre en forskel for tandsundheden blandt børn og unge. Det er vigtigt at du både kan arbejde selvstændigt, men også indgå i teams og har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Derudover ser vi gerne, at

  • du har en anerkendende tilgang til børn og unge, og også deres forældre.
  • du har lyst til at bidrage til Tandplejens fortsatte udvikling, herunder deltager aktivt i sparring, tværfagligt arbejde og vidensdeling.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter dine kvalifikationer.

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er d. 20.2.23 kl. 12.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 23.2.23.

Tiltrædelse d. 1.4.23 eller snarest derefter.

Såfremt du ønsker at vide mere er du velkommen til at kontakte tandlæge Simon Rimdal eller overtandlæge Pernille Koch på tlf. 70807547.

Ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV og andre relevante bilag.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelser, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og offentlig straffeattest.

Læs mere om Tandplejen på https://www.fredensborg.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/tandplejen