Bliv tandlægen.dk Herlevs næste uundværlige tandplejer

Tandplejer

Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 12. april 2021

Vores tandplejere er værdsatte og en højt prioriteret del af vores behandlerteam. Faktisk kan vi og vores patienter ikke undvære vores tandplejeres fremragende kompetencer. Vil du være uundværlig - så fat straks tastaturet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Nye kolleger i nye omgivelser

Vi har pt. to lyse og moderne klinikker i Herlev, men lige om lidt flytter vi sammen i nye toprenoverede omgivelser på Stations Allén. Vi får 8 klinikrum, og har allerede alt det udstyr, der hører sig til på en moderne klinik - bl.a. OP røngten og 3D scanner.

Vi har et velfungerende team, der består af 4 tandlæger, 3 tandplejere (udover dig), 9 klinikassistenter, en soucehef og en madmor. Du får således rig mulighed for sparring og inspiration fra mange kompetente nye kolleger.

Hos os er der højt til loftet. Vi gør en dyd ud af den gode stemning, og at vi til enhver tid hjælper hinanden. Vi giver plads til selvstændighed og tager os samtidig tid til sparring – både generelt og i relation til specifikke patienter. Der afholdes dertil løbende møder i behandlerteamet, således at vi i fællesskab kan drøfte behandlingsplaner mv.

Vi udfører alle former for tandbehandling - både de almindelige og de mere komplicerede, og vi lægger stor vægt på nærværende dialog med patienten og inddragelse i både forebyggelses- og behandlingsplan - med fokus på at styrke tillid og tryghed.

Faglighed og fællesskab

Som en del af tandlægen.dk sætter vi den enkeltes faglige udvikling højt. Vi deltager i faggrupper/netværk på tværs af klinikker i kæden. Tandplejerfunktionen bliver netop prioriteret højt i kæden og bliver set som en fast del af behandlergruppen. Sammen med dig vil vi planlægge kurser og efteruddannelser, som gør dig i stand til at specialisere dig, og som sikrer, at dine kompetencer er tidssvarende og møder fremtidens krav til god tandbehandling.

Om dig og jobbet

Du er en tandplejer, der har erfaringen til selvstændigt at varetage behandlingen af egen patientgruppe. Der vil være opgaver inden for alle tandplejerfagets aspekter - herunder i særlig grad PA-behandlinger.

Vi vægter højt, at du:

  • Har en stor empati i forhold til at møde mange forskellige mennesker
  • Er fagligt engageret og brænder for dit fag
  • Er indstillet på at være fleksibel, tage ansvar og have en udpræget team ånd, hvor alle giver en hånd med hvis nødvendigt.
  • Har en god humor, da vi skal have det sjovt når vi går på arbejde

Vi har travlt, og ser gerne at du kan arbejde på fuld tid, men skulle du kun ønske 4 dage, er det også en mulighed.

Kontakt

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Helle Petersen eller Klinikejer Jacob Mørch på telefon 70 400 266