Uddannelsesstilling i tand-, mund- og kæbekirurgi i Region Syddanmark, Odense Universitetshospital

Tandlæge

Fuld tid | Region Syddanmark | Offentlig - Stat | Oprettet d. 8. februar 2018

Ved afdelingen for tand-, mund- og kæbekirurgi, Odense Universitetshospital, er en uddannelsesstilling til specialist i tand-, mund- og kæbekirurgi, ledig til besættelse pr. 1. maj, 2018.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med dygtige og motiverede medarbejdere og mange varierede opgaver indenfor det kæbekirurgiske speciale. Vi har fokus på patienten i centrum og høj faglig kvalitet, teknologisk udvikling og forskning. Desuden lægger vi stor vægt på den positive omgangstone i en travl og omskiftelig hverdag.

Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige mindst 2 års praktisk/klinisk odontologi, herunder 1 års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Der vil herudover blive lagt vægt på dokumenteret interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet, og publikationer eller manuskripter i præparation er en fordel. Dine gode kommunikative evner, samt lysten og viljen til at arbejde i en dynamisk afdeling, hvor patienten sættes først, bidrager positivt til vores arbejdsmiljø

Stillingen er en 4+1 årig ansættelse, hvor det ene år finder sted på Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Stillingen er en vagtbærende fuldtidsstilling hvor du indgår i 4-5 skiftet vagt med tilkald fra hjemmet og mulighed for afspadsering af rådighed.

Yderligere oplysninger fås hos Uddannelsesansvarlig Overtandlæge Peter Torkov, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 34 78, mail: Peter.torkov@rsyd.dk, Ledende Overtandlæge Torben Thygesen, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 34 75, mail: torben.thygesen@rsyd.dk eller Jens Thorn, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, tlf. 79 18 21 41, mail: jens.thorn@rsyd.dk

Ansøgninger modtages elektronisk via Region Syddanmarks jobportal.

Ansøgningsfrist: Søndag den 11/3 2018. Samtaler afholdes den 20/3 2018, fra Kl. 14.00

Alle med de ovenfor nævnte kvalifikationer, uanset etnisk baggrund, opfordres til at søge jobbet.

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=202830&DepartmentId=6872&SkipAdvertisement=true

Kontaktdata

Se også