En af Danmarks største tandklinikker søger tandlæge til fleksibel stilling

Tandlæge

Deltid | Region Nordjylland | Privat praksis | Oprettet d. 8. februar 2018

tandlægen.dk Aalborg er en af Danmarks største private tandklinikker og er beliggende i Fronthuset på den gamle eternitgrund i Aalborg. Her har vi etableret et ”super-sygehus” for tandlæger, hvor man som patient har en bred vifte af tilbud under et og samme tag.

Vi søger nu en dygtig tandlæge til vores dynamiske og engagerede team, som består af 8 tandlæger heraf 1 med videreuddannelse i bidfunktion samt 2 kirurger, 5 tandplejere, 2 tandteknikere, 7 klinikassistenter, 3 receptionister, 1 bogholder og 1 klinikassistentelev. Vores nye klinik er en af Danmarks mest digitaliserede, og den rummer 16 klinikrum med XO units, eget Cerec laboratorium, 3D-scanner samt alt det nyeste i udstyr.

Som en del af tandlægen.dk sætter vi den enkeltes faglige udvikling meget højt. Sammen med dig vil vi planlægge kurser og efteruddannelser, som gør dig i stand til at videreuddanne dig og sikrer, at dine kompetencer er helt i top og møder fremtidens krav til god tandbehandling. Vi deltager alle i fælles fagdage og i faglige fællesskaber på tværs af klinikker i kæden. Har du et særligt område, der har din interesse, finder vi den faggruppe, der passer til netop dig. Med mere end 800 kollegaer er der mulighed for både sociale og faglige arrangementer – det er kun op til dig at gribe mulighederne.

Om jobbet
I jobbet får du mulighed for at arbejde med alle typer af behandlinger, fra de generelle behandlinger til de mere komplicerede – kun dine kompetencer og interesser sætter grænserne.

Stillingen er i første omgang 2 dage om ugen, men forventes snarrest at blive en fuldtidsstilling. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kontakt
Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Kofoed på 70 400 145. Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Kontaktdata

Hjemmeside

Se også