ERFAREN RECEPTIONIST TIL STOR KLINIK I UDVIKLING. STORT ANSVAR OG HØJ LØN.

Klinikassistent

Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 18. januar 2018

Vi søger en erfaren og overordentlig dygtig receptionist til PLUS1 Tandlægeklinik.

Med fire klinikker i PLUS1 får du en meget alsidig stilling, stort ansvar og du bliver kollega med de fem øvrige receptionister vi allerede har.

Arbejdsopgaverne vil spænde over almindeligt receptionsarbejde, at optimere aftalebøgerne, lave arbejdsskemaer, koordinere receptionsarbejdet, sikre en høj service og ensartet kvalitet, arrangere møder, deltage i markedsføringsaktiviteter, ansætte og oplære nye medarbejdere m.m. Derudover får du mange muligheder for i øvrigt at udvikle dine faglige kompetencer.

Det er et krav, at du er uddannet klinikassistent, superbruger i Aldente, behersker excel og word på brugerniveau, og er service- og kundeorienteret.

Stillingen er på 35-37 timer. Dine arbejdsdage vil primært blive fordelt mellem klinikkerne i Rødovre og Field’s, men dage på de øvrige klinikker kan også forekomme. Du vil på klinikkerne være tæt på offentlig transport, butikker, cafeer, træningsfaciliteter, biografer m.v.

Du får ca. 40 super søde kollegaer fordelt på de fire klinikker. Klinikkerne er alle helt nyindrettede.

Du skal besidde en god portion gennemslagskraft, autoritet og humor.

Til den rette ansøger tilbydes stort ansvar og høj løn.

Vi ser gerne, at alle løbende udvikler deres faglige og personlige færdigheder. Det er af stor vigtighed for os, at arbejdet foregår i et godt socialt og kollegialt miljø, fx har vi med jævne mellemrum fælles fredagsbar.

PLUS1 har klar fokus på at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere, da et job hos os er præget af travlhed og høje faglige krav.

Stillingen søges besat hurtigst muligt. Ansøgninger, CV og eventuelle referencer bedes indsendt snarest og senest 4. februar 2018. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler. Hvis du er interesseret i stillingen anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgning m.v. skal sendes per e-mail til job@plus1.dk. For yderligere oplysninger kan du kontakte Rune Kirkeby på ovennævnte e-mail eller på telefon 2448 8061.

Vi ser frem til at høre fra dig.