Elevplads - klinikassistentelev i privat henvisningspraksis

Klinikassistentelev

Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 10. januar 2018

Hos Specialtandlægerne i Bredgade har vi en elevplads ledig til besættelse fra 1. februar.

Vi er en travl privat praksis med hovedaktiviteten indenfor oral kirurgi. Derudover har vi også en væsentlig aktivitet indenfor ortodonti, parodontologi og endodonti samt æstetiske og større protetiske rekonstruktioner. Alle fagområder varetages af specialtandlæger eller tandlæger med en ph.d.-grad og er i vækst.

Klinikken er beliggende i smukke lokaler som tidligere har huset et privathospital. Vi modtager henvisninger fra en bred vifte af samarbejdspartnere, bl.a. tandlæger, læger, forsikringsselskaber mfl. Vores nyrenoverede klinik rummer ortopan (inkl. hånd- og profilrtg.), cephalostat, 3D-scanner samt to helt nye klinikrum med XO units.

Udover konsultationer og patientbehandlinger har vi i klinikken en væsentlig kursus-aktivitet samt flere igangværende kliniske forskningsprojekter. Alle vore behandlinger udføres ambulant, hvilket betyder at vi har et højt patientflow og stor kontakt til henvisere.

Vi søger en positiv, engageret, ansvarsbevidst, initiativrig og serviceminded elev. Du vil blive oplært i vores behandlingsteam af din oplæringsansvarlige klinikassistent i tæt samarbejde med klinikkens øvrige personale.

På den baggrund kan vi tilbyde dig:

• Et spændende job i et team med højeste faglighed

• Dygtige engagerede og hjælpsomme kolleger

• En arbejdsplads med spændende opgaver

• En topmoderne klinik

• Et højt tempo med afslappet omgangstone

Vi forventer af dig:

• At du er nysgerrig på dit fag

• At du er positiv og fleksibel

• At du er struktureret, fokuseret og kan bevare overblikket i en travl hverdag

• At du engagerer dig i dit fag og din arbejdsplads

Dine arbejdstider vil være:

Mandag 12:00 - 20:00

Tirsdag 08:30 – 16:30

Onsdag 12:00 – 20:00

Torsdag 12:00 – 18:00

Fredag 08:00 – 16:00, fri hver anden fredag

Lørdag 08:30 – 14:30, fri hver anden lørdag

Løn ifølge overenskomst. Ønsker du flere oplysninger omkring klinikken eller den ledige stilling kan du kontakte vores ansvarlige klinik- og kursuskoordinator Sanne Brandstrup på sanne@bredgade.dk eller på 7879 2929. Du er meget velkommen til at komme forbi og se klinikken samt hilse på os alle efter aftale.

Ansøgninger modtages snarest muligt og senest mandag 22. januar 2018 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart herefter på klinikadressen Bredgade 29, 4. sal, 1260 København K.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Malene Hallund, Lars Pallesen og resten af teamet

Specialtandlægerne i Bredgade