Er du tandlæge med mod på ledelse? Bliv filialklinikleder for Børn- og Ungetandplejen på Abildgård

Tandlæge

Fuld tid | Region Syddanmark | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 4. december 2017

I Odense har vi en stærk og solid tandpleje med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, som med hver deres faglighed tager fælles hånd om børn og voksnes tandsundhed. Vi søger en dygtig og motiveret tandlæge, der med mod på ledelse kan lede Abildgård Børn- og Ungeklinik og indgå i den samlede ledelse af tandplejen.

Kort fortalt om Abildgård Børn- og Unge klinik i Center for Tandpleje
Abildgård Børn- og Ungeklinik er én blandt seks enheder, som tilsammen udgør Odenses Børn- og Unge tandpleje. Klinikkens fysiske rammer er på Abildgård Skole og H.C. Andersens Skole, begge i bydelen Vollsmose. Hovedaktiviteten udføres fra Abildgård Skole. Klinikken betjener børn og unge, som primært er af anden etnisk baggrund. Abildgård Børn- og Ungeklinik kendetegnes som en arbejdsplads med stort medarbejderengagement og flotte faglige resultater.

I Center for Tandpleje bedriver vi den bedste tandpleje for de midler, som vi har, - og vi gør det i samarbejde. Som filialklinikleder inddrages du både i faglig og strategisk ledelse. Vores ledere og medarbejdere bliver løbende kompetenceudviklet, hvorfor uddelegering og ansvar for egne områder er centrale perspektiver for ledelsen.

Center for Tandpleje er i udvikling...
Vi søger derfor en filialklinikleder, som tænker i helheder, har en anerkendende tilgang til ledelse og skaber relationer både med medarbejdere, lederkollegaer og uden for i tværfagligt samarbejde. For den rette person i stolen vægter vi lysten og evnen til lederskab og personlige kompetencer højere end ledelseserfaring.

Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling med fokus på faglig udvikling i en mangfoldig kultur.
  • Abildgård Børn- og Ungeklinik har ca. 3.200 patienter, og du vil blive faglig leder for et team på ti personer.
  • En organisation i udvikling med fokus på et stærkt fagligt miljø. Center for Tandpleje er en stor organisation, som desuden rummer en Voksentandpleje og et Tandreguleringscenter. Vi tilbyder en enestående mulighed for at indgå i en stærk faglig ledergruppe, hvor du vil få indflydelse på tværgående dagsordener.
  • Et tæt samarbejde med overtandlægen og den øvrige ledelse i Center for Tandpleje.
  • Muligheder for at opnå stor personlig ledelsesudvikling både via praktiske erfaringer, gennem kompetent sparring og med tilbud om lederuddannelse.

Om dig

  • Du er uddannet tandlæge og har ret til selvstændigt virke.
  • Du har mod på ledelse enten på baggrund af ledelseserfaring eller er muligvis en spirende leder, som vi i fællesskab kan udvikle.
  • Du udmærker dig ved at have en anerkendende tilgang til ledelse og skabe relationer til de mennesker, du har professionel omgang med.
  • Du kan sætte retning og trives med ledelse af medarbejdere.
  • Du er fagligt engageret og evner at spille ind i de strategiske visioner for forebyggelse og tidlig indsats i børn- og ungetandplejen.
  • Du motiveres af fagligt dygtige medarbejdere, som går målrettet på arbejde hver dag.
  • Du er en god samarbejdspartner, der sætter en dyd i at være hjælpsom.
  • Du går på arbejde for at gøre en forskel og skabe resultater for tandsundheden blandt børn og unge mennesker.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på fuld tid og til besættelse snarest.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte overtandlæge, Marianne Nannerup på 6551 5500.

Læs mere om Center for Tandpleje på www.odensetandpleje.dk

Alt det praktiske
Ansøgningsfristen er 14/12 2017 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt. 18/12 – 2017 fra kl. 12.00.

Kontaktdata

Se også