Erfaren tandplejer søges til en spændende klinik ved Kongens Nytorv, KBH K

Tandplejer

Deltid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 1. december 2017

Erfaren tandplejer søges til en spændende klinik ved Kongens Nytorv, KBH K

15-20 timer om ugen med forventning om udbygning af stillingen.

Vi søger en erfaren, empatisk og fagligt ambitiøs tandplejer til vores klinik ved Kongens Nytorv i København.

Vi tilbyder et job med masser af udfordringer på en spændende arbejdsplads i udvikling. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor et godt og hyggeligt arbejdsklima er højt prioriteret.

Som tandplejer har du en høj faglig tilgang til den enkelte patient. Du har gode hænder og stærke kommunikative og empatiske evner. Du kan arbejde selvstændigt, er engageret og positiv. Du må gerne have erfaring med behandlinger/opgaver, som ligger lidt væk fra de ordinære tandplejeropgaver - så som første kontakt ved nødbehandlinger, digitale fotos, aftryk, scanninger osv.

Klinikken er fuldt digitaliseret.

Vort team består af 2 tandlæger, 2 tandplejere inkl. dig og 3 klinikassistenter, 1 klinikassistentelev og 1 receptionist. Vi beskæftiger os med alle former for moderne tandbehandling inkl. implantater, rekonstruktioner og kosmetisk tandpleje.

Læs mere om klinikken på www.nicolaiyde.dk

Tiltrædelse: 1/3-2018

Send venligst skriftlig ansøgning + cv til e-mail: klinik@nicolaiyde.dk

Tandlæge Nicolai Yde - Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion, Hovedvagtsgade 4, 1103 København K, Telefon 33 14 62 78