Klinikassistent hos ORIS Tandlægerne i Assens

Klinikassistent

Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 12. oktober 2017

ORIS Tandlægerne i Tandlægehuset Assens søger en klinikassistent.

Er du uddannet klinikassistent og føler at tiden er inde til nye udfordringer? Har du lyst til et alsidigt job på en velfungerende klinik med 15 medarbejdere, der vægter professionalisme, menneskelighed og effektivitet? Så er jobbet som klinikassistent hos ORIS Tandlægerne i Assens lige dig.

ORIS Tandlægerne Tandlægehuset Assens søger en klinikassistent, som i samarbejde med 2 elever, 6 klinikassistenter, 1 tandplejer, 1 kirurg og 5 tandlæger skal servicere vores patienter og sikre behandlinger af høj kvalitet.

Dine arbejdsopgaver

Som klinikassistent er din primære opgave at assistere den samme tandlæge samt at forestå sterilisationsarbejde imellem behandlingerne. Desuden er vedligeholdelse af vores ISO-certificering, indkald og indkøb klinikassistenternes ansvar. På klinikken har vi en rotationsordning, som betyder, at alle klinikassistenter henover et år skal bemande receptionen. Hvis det har din interesse, er der mulighed for at assistere vores kirurg en gang om måneden.

Dine kvalifikationer

Du er uddannet klinikassistent og kender til arbejdsgangene på en tandklinik. Som person er du imødekommende overfor både kollegaer og patienter, som du behandler med respekt. Du har et godt humør, er hjælpsom og har et overblik, som betyder, at du altid kan yde den optimale service overfor vores patienter.

Dine muligheder

Vi tilbyder dig et fuldtidsjob (evt. 32-34 timer) i en attraktiv og velrenommeret tandlægeklink med et bredt spektre af behandlinger. Stemningen på klinikken er uformel og uhøjtidelig samtidig med at den er præget af et højt fagligt niveau. Vi efteruddanner og udvikler løbende vores medarbejdere, så vi altid benytter den nyeste tandlægefaglige viden og de bedste teknikker.

Hvis du kan se dig selv som klinikassistent hos ORIS Tandlægerne i Assens, glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning (inkl. foto), som mailes til tandlæge og medejer Hanne Lauridsen på hl.assens@oris.dk. Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til Hanne på 29711911.

Vi vil meget gerne, at vores nye klinikassistent kan starte så hurtigt som muligt, men vi venter naturligvis på den rette. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Kontaktdata

hl.assens@oris.dk
E-mail: hl.assens@oris.dk

Kontakt annoncøren på email