Middelfart Kommune søger en ny overtandlæge

Overtandlæge

Fuld tid | Region Syddanmark | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 10. oktober 2017

Tandplejen i Middelfart er i de senere år blevet moderniseret. Klinikkerne er blevet samlet og udvidet. Vi har fire klinikker samlet i to områder – Øst og Vest. Tandplejen betjener 8000 børn og unge og 100 omsorgstandplejepatienter.

Overtandlægen bliver leder for fagligt velfunderede og motiverede medarbejdere. Tandplejen består af 7 tandlæger, 1 tandplejer og 12 klinikassistenter.
Tandreguleringen drives i et dynamisk interessentselskab med Fredericia Kommune. Det økonomiske og behandlingsmæssige ansvar for tandreguleringen ligger derfor ikke hos overtandlægen. Overtandlægen er sammen med Middelfart kommunes Familie- og Forebyggelseschef medlem af bestyrelsen for interessentselskabet.
Tandplejen blev i januar 2017 forankret i Familie og Forebyggelse. Denne ændring af organisationen blev vedtaget fordi vi ønsker mere fokus på sundhedsfremme og forebyggelse for børn og unge i kommunen. Udover udviklingen og driften af Tandplejen, vil den nye overtandlæge få til opgave sammen med de øvrige teamledere i Familie og Forebyggelse – særligt den ledende sundhedsplejerske - at formulere en klar vision for sundhedsfremme og forebyggelse for Middelfart Kommunes børn og unge.
Vi søger en overtandlæge, der er tydelig i forventningen til højt fagligt niveau, og som vil være ambassadør for tandsundheden i kommunen.
Du vil blive en del af Familie og Forebyggelses teamledergruppe. Teamledergruppen består af seks teamledere og to koordinatorer, der er dedikeret til ledelsesopgaven og som er klar til at arbejde med deres personlige lederskab. Lederteamet i Familie og Forebyggelse modtager ekstern supervision på deres ledelsesopgave. Der vil være mulighed for efteruddannelse i ledelse på masterniveau.

Vi forventer at du:

  • er uddannet tandlæge og har god indsigt i faget
  • har erfaring med ledelse og kan varetage det overordnede økonomiske, faglige, og personalemæssige og administrative ansvar i samarbejde med resten af ledergruppen
  • er ambitiøs og engageret med gennemslagskraft
  • i det daglige lægger vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med rum til kompetenceudvikling
  • kan motivere dine medarbejdere og gør dette med både tydelighed og empati
  • har gode samarbejdsevner, mestrer en positiv og konstruktiv dialog samt har et positivt menneskesyn
  • kan praktisere en åben og gennemsigtig ledelsesstil


Vi kan tilbyde dig:

  • en dynamisk arbejdsplads i udvikling og med en sund økonomi
  • en tandpleje med medarbejdere der brænder for deres fag og børnenes tandsundhed
  • dygtige og engagerede kolleger i teamledergruppen i Familie og Forebyggelse
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling herunder gode efteruddannelsesmuligheder

Interesserede er velkommen til at kontakte Familie- og Forebyggelseschef Jørn Nielsen (mobil: 2140-2015) med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.

  • Ansøgning sendes via det elektroniske stillingsmodul på Middelfart Kommunes hjemmeside senest den 30. oktober 2017.
  • Første ansættelsessamtale er den 6. november 2017 fra kl 16.30
  • Anden samtale er den 14. november 2017
  • Mellem første og anden samtale vil ansøgerne blive bedt om at deltage i test af ansøgerens profil som leder.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til aftale om ny-løn og lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest. Det er forudsætning for ansættelsen, at der ikke er noget i straffe- og børneattesten, som er til hindrer for ansættelsen.

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

Kontaktdata

Se også