Ambitiøs og kvalitetsbevidst klinikassistent søges til en veletableret Ortodontisk og Kæbekirurgisk Specialtandlæge klinik i Hellerup

Klinikassistent

Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 19. maj 2017

Klinikken er en specialtandlægeklinik for ortodonti og kæbekirurgi. Vores nye medarbejder skal indgå i et veletableret team, som består af to specialtandlæger, en tandplejer, fire klinikassistenter og en elev.

Vi søger en ambitiøs og dygtig klinikassistent til en fuldtidsstilling, som er fordelt på fire ugentlige arbejdsdage. Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med alle former for tandregulerings- og kirurgiske behandlinger.

Klinikken er fuldt digitaliseret med bl.a. intraoralscanner, 3D-printer og CBCT-røntgen, derfor er det en fordel, hvis du har viden om og interesse for at arbejde digitalt.

Vi lægger vægt på, at vores patienter får en positiv og professionel oplevelse, i trygge omgivelser.

Vi ser gerne, at du er ansvarsbevidst, har ordenssans og er ivrig efter at lære.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men samtidig kunne indgå i teams og være en del af vores gode kollegiale sammenhold, hvor vi alle giver en hånd med for at få klinikken til at fungere.

Yderligere info finder du på: www.becktor.dk

Ansøgningsfrist.
Stillingen ønskes besat snarest. Vi indkalder løbende til samtaler. Ansøgninger og CV sendes til: becktor@becktor.dk du kan også ringe på 3940 7161 for yderligere oplysninger.

Deadline er d. 5. juni 2017