Tandplejer | Deltid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 09-01-2025
TandlægeHuset Vinderup er en klinik med en historie der strækker sig 50 år tilbage. Vi har gennem alle årene lagt stor vægt på at være en god arbejdsplads, hvor alle på holdet passer på hinanden og på vores patienter, og hvor vi bakker hinanden op i vores daglige arbejde.
Vores grundværdi for at skabe en god arbejdsplads er ordentlighed overfor hinanden og vores patienter, i et arbejdsmiljø hvor det er trygt at have en faglig sparring. Dette foregår i det daglige arbejde med patienterne og på vores ugentlig behandlermøde.
Vi forventer, at du
-
kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med vores team
-
vægter høj faglighed og god kommunikation
-
ønsker at udvikle dig fagligt gennem vores løbende efteruddannelsesprogram
-
er udadvendt og kan biddrage med godt humør overfor dine kolleger og patienter
-
ønsker et langvarigt ansættelsesforløb, hvor du får et godt samarbejde med patienterne
På klinikken har vi gennem de seneste 8 år haft en stor tilgang af nye patienter, der hører at de hos os bliver behandlet med høj faglig standard, og som hele mennesker med individuelle behov.
Vi behandler voksne og børn på klinikken. Du vil arbejde med både undersøgelser og behandlingsplanlægning og i høj grad PA behandlinger. Det vil foregå i tæt samarbejde med de øvrige behandlere, og med mulighed for hjælp fra en klinikassistent til dele af behandlingerne.
Vi er et team bestående af 6 klinikassistenter, heraf en receptionist og en klinikkoordinator, 2 tandplejere - du bliver den ene - og 3 tandlæger.
Antal timer: 32-37 t/uge. Tiltrædelse: 1. april 2025 eller snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte klinikejer Jan Vang Madsen på tlf. 23 73 98 10.
Udfyld formularen på vores hjemmeside https://tandlaegehuset.com/ledige-stillinger, vedhæft din ansøgning og CV samt eventuelt foto og send det til os.
Vi glæder os til at høre fra dig og møde dig.
Vi er medlem af dinTANDLÆGE og tilbyder herigennem bl.a.:
-
efteruddannelsesprogram
-
faglige aktiviteter
-
sundhedsforsikring
dinTANDLÆGE er en demokratisk sammenslutning af privatejede og uafhængige tandklinikker med fokus på omsorg og sundhed. Læs mere: www.dintandlæge-erhverv.dk
Om TandlægeHuset Vinderup ApS
TandlægeHuset Vinderup ligger mellem Holstebro, Skive og Struer. Der er ca. 10 minutters gang fra klinikken til Vinderup station, hvor både bussen og toget standser.
Kommer du i bil, kan du parkere gratis på ubestemt tid lige ved siden af klinikken.