Glad og sød tandplejer søges Østerbro

Tandplejer

Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 31. januar 2023

Tandlægerne i Parken søger tandplejer
Vi søger en tandplejer til en stilling på ca. 30-37 timer fordelt på 4-5 dage om ugen med start 1/4-2023.

Klinikken er beliggende på 7. sal i Telia Parken med skøn udsigt udover byen og Fælledparken.

Du vil i stillingen både behandle vores egne patienter samt være med til at tage imod og behandle nogle af klinikkens nye patienter, det er derfor vigtigt, at du er ansvarsbevidst, smilende og har en åben personlighed for hurtigt at kunne sikre en god relation til patienterne.

Din personlige profil

· Du er uddannet tandplejer
· Du er god til at kommunikere med patienterne
· Har erfaring fra privat praksis
· Du er en god kollega, der bidrager positivt til trivslen og til et godt arbejdsmiljø
· Du nysgerrig og har lyst til at udvikle dig, inden for de forskellige nuancer af faget

Det vigtigste er dog, at du er fuld af energi og godt humør.

Klinikken er udstyret med 14 helt nye behandlingsrum. Vi er 5 tandlæger og 7 tandplejere på klinikken, så du vil have rig mulighed for faglig sparring. Udstyret på klinikken er opdateret efter nyeste og bedste standarder. Vi har OP og 3D scanner, som vi med stor glæde bruger. Vi laver alle former for behandlinger på klinikken. Udover dette er der tilknyttet et Loungeområde med bar, bordfodbold, bordtennis og fadølsanlæg til fredagsbar og kurser, som vi afholder hver 6. uge med eksterne foredragsholder for klinikkens ansatte.

Vi kan tilbyde den bedste arbejdsplads med søde kollegaer og god daglig ledelse, hvor vi vægter åbenhed, ærlighed og proaktivitet højt. Du vil få indflydelse på planlægning af dine arbejdstider, således, at de passer ind i din hverdag.

NB! Alle ansøgninger behandles med diskretion Vi glæder os til at høre fra dig

Med venlig hilsen Mathias Rud Jacobsen E.: job@tandbro.dk T.: 61 68 63 62