Tandlæge til omsorgs-, special- og socialtandplejen i Roskilde Kommunale Tandpleje

Tandlæge

Deltid | Region Sjælland | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 10. september 2021

Roskilde Kommunale Tandpleje søger en tandlæge til vores Omsorgs-, Special- og Socialtandpleje 2 dage om ugen (14 timer pr. uge) fra 1. december 2021 eller snarest derefter.

Vi søger en dygtig og erfaren tandlæge til at indgå i det daglige kliniske arbejde i et tæt samarbejde med et team af andre dygtige og engagerede tandlæger, tandplejere og klinikassistenter i vores Omsorgs-, Special og Socialtandpleje, der alle brænder for at hjælpe denne patientgruppe. Klinikkerne er moderne og handicapvenlige - og placeret på to af kommunens plejecentre.

Om os
Roskilde Kommunale Tandpleje består af 48 medarbejdere, der er fordelt på 8 enheder i Roskilde. Vi leverer tandpleje til 18.500 børn og unge i alderen 0-18 år samt 4-500 ældre og handicappede i Omsorgs-, Special og Socialtandplejen.

Vi kan tilbyde dig et spændende job med mange faglige udfordringer. Roskilde Kommunale Tandpleje har fokus på høj faglighed og kvalitet - og på at levere en god service til vores patienter. Vi vægter faglig sparring på tværs af enheder og faggrupper, uddannelse og sætter udvikling af den enkelte medarbejder højt. Vi ønsker samtidigt at skabe gode oplevelser for vores patienter i en tryg atmosfære og forventer, at du vil bidrage til dette.

Din profil
Du er uddannet tandlæge og har bred erfaring med tandpleje af voksne i kommunalt eller privat regi. Du trives med at arbejde med patienter med særlige udfordringer i form af psykiske eller fysiske handicaps. Du har fokus på høj faglig kvalitet og er god til at samarbejde med forskellige faggrupper både internt i tandplejen og fra socialområdet - men også i forhold til vores eksterne samarbejdepartnere i regi af special - og omsorgstandplejen. Du vil indgå i et tæt samarbejde omkring behandling og faglig sparring med vores leder af Omsorgs-Special og Socialtandplejen.

Herudover lægger vi vægt på, at du

  • ønsker at indgå i et spændende team med andre engagerede medarbejdere
  • søger en arbejdsplads, hvor der fokuseres på et højt fagligt niveau, kvalitet i arbejdet og løbende udvikling
  • trives med en travl hverdag med mange forskellige og spændende opgaver
  • udviser empati, kan håndtere udfordringer med et personligt overskud og kan arbejde selvstændigt
  • værdsætter dygtige og meget rutinerede kolleger, som har fokus på din trivsel og hjælper med faglig sparring
  • altid yder en god service for borgerne og bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø - også i en travl hverdag

Vi kan tilbyde dig et spændende job med masser af udfordringer. Vi har fokus på høj faglighed og kvalitet, og der er mulighed for faglig sparring på tværs af enheder og faggrupper. Vi vægter udvikling af den enkelte medarbejder højt.
Vi ønsker at skabe gode oplevelser for vores patienter i tryg atmosfære og forventer at du vil bidrage til dette.

Hvis du vil vide mere henvises til Roskilde Kommunale Tandplejes hjemmeside: https://tandplejen.roskilde.dk/

Du er ligeledes velkommen til at kontakte overtandlæge Adi Løie på telefon 4631 7100 - tast 3 for at høre nærmere om stillingen.

Løn og ansættelsesforhold
Aflønning i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist senest fredag d. 4 oktober 2021 senest kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.