Engageret og initiativrig klinikassistent til Hedensted

Klinikassistent

Vikariat | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 19. juli 2021

Er du en positiv, engageret og initiativrig klinikassistent? Trives du både med at assistere ved stolen og deltage som en del af teamet?

Så vil vi glæde os til at høre fra dig!

Tandlægen.dk Hedensted beskæftiger sig med stort set alt inden for odontologien for både børn og voksne. Har et stærkt samarbejde, godt humør og en uhøjtidelig omgangstone.


Vi kan tilbyde

  • En moderne og stor tandlægeklinik midt i hjertet af Hedensted.
  • Et velfungerende og meget socialt team på en spændende og motiverende arbejdsplads.
  • 18 gode kollegaer, her i blandt fem tandlæger, tre tandplejer, seks klinikassistenter og én klinikassistentelev.
  • En klinik, hvor behandlingsmetoder bliver løbende opdateret og udstyret er i top.
  • Et barselsvikariat på 32 -35 timer/uge efter aftale.

Løn efter kvalifikationer.

Om dig

Da du vil blive en del af tandlægen.dk Hedensteds ansigt udadtil, skal du være smilende og yderst servicemindet.

  • Du er udadvendt og forstår at møde patienterne i øjenhøjde.
  • Du kan bidrage til et stærkt og konstruktivt samarbejde
  • Du skal kunne lide at arbejde på en travl klinik, hvor tingene går stærkt.
  • Du skal have et godt overblik, så du kan træde til, der hvor der er brug for dig.

Kendskab til DentalSuite vil være en fordel, men ikke et krav.

Du har gerne et par års erfaring, men med rette indstilling hører vi gerne fra dig, der er nyuddannet.

Vi ser gerne, at du kan starte 1.9.2021 eller 1.10.2021


Kontakt
Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Anne Potempa på AP.Hedensted@tandlaegen.dk eller 75 89 13 00.

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.