Tandplejer søges til udviklende klinik i Solrød

Tandplejer

Deltid, Fuld tid | Region Sjælland | Privat praksis | Oprettet d. 14. september 2020

Da klinikken er i rivende udvikling søger vi en rutineret og fagligt dygtig tandplejer til en fast stilling på 30-37 timer/ugen.

Fra 1. december 2020 kan du blive en del af et klinikteam bestående af 3 tandlæger, 1 tandplejer (foruden dig), 4 klinikassistenter, 1 KA elev og 1 souschef.

Om dig og jobbet:

  • Du er positiv, smilende, og har en professionel tilgang til vores søde patienter.
  • Vores patienter er vant til et højt service- og vidensniveau. Du skal derfor have lyst til at udvikle dig og arbejde tæt sammen med de øvrige behandlere.
  • Tandlægen i tandplejerteamet har en særlig interesse i Parodontologi, hvorfor det vil være en fordel, hvis du har god viden og/eller interesse for dette område.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og være god til børn, da vi både behandler børn og voksne.
  • Vi forventer, at du kan foretage lettere behandlinger i flere fagområder, og du vil naturligvis få oplæring heri.

Vi har på klinikken fokus på hyppig efteruddannelse og klinikken foretager behandlinger på højt niveau.

Vi tilbyder dig et godt arbejdsmiljø, et stabilt klinikteam med søde kollegaer, og faste sociale arrangementer.

I det nye år udvider vi klinikken, der samtidig flyttes til nye, flotte og moderne lokaler. Her får du din egen klinik, hvorfor du vil kunne være med til at forme din arbejdsplads.

Kontakt:

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souchef Jeanett Gøthler på mail.: jg.solroed@tandlaegen.dk.

Send os gerne en ansøgning med foto samt CV og div. anbefalinger.

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.

tandlægen.dk vil være Danmarks fagligt stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.

Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Der er i dag mere end 50 klinikker i tandlægen.dk og over 700 ansatte. Læs mere på tandlægen.dk