PLUS1 søger klinikassistent og receptionist til Rødovre Centrum

Klinikassistent

Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 3. august 2020

Erfaren receptionist til PLUS1 i Ballerup samt klinikassistent til PLUS1 i Rødovre Centrum Vi søger en erfaren receptionist til vores nye og flotte klinik i Ballerup samt en klinikassistent til PLUS1 i Rødovre Centrum.

Begge stillinger er meget alsidige og med stort ansvar. På klinikken i Ballerup bliver du nærmeste kollega med fire klinikassistenter, tre tandlæger og en tandplejer. I Rødovre bliver du kollega med seks klinikassistenter, fire tandlæger og to tandplejere.

Receptionist stillingen: Receptionerne på de fire PLUS1 klinikker i Ballerup, Rødovre Centrum, Field's og i City arbejder tæt sammen. Vi har i alt inklusiv dig selv, fem receptionister og en receptionist i call center. Du vil få et tæt samarbejde med de fire øvrige receptionister på de andre klinikker. Receptionisterne koordinerer på daglig basis arbejdet imellem sig og holder derudover fælles receptionistmøder og kurser. Arbejdsopgaverne vil spænde over almindeligt receptionsarbejde, at optimere aftalebøgerne, lave arbejdsskemaer, koordinere receptionsarbejdet, sikre en høj service og ensartet kvalitet, arrangere møder, deltage i markeds­føringsaktiviteter, ansætte og oplære nye medarbejdere m.m. Derudover får du mange muligheder for i øvrigt at udvikle dine faglige kompetencer.

--------

For begge stillinger gælder, at du skal være meget kunde- og serviceorienteret. Vi håber du derudover er udadvendt, talende, energisk og en teamplayer. Til den rette ansøger tilbydes stort ansvar og høj løn. Når du arbejder for PLUS1 bliver du en del af et fællesskab med de øvrige PLUS1 klinikker. Vi deler medarbejdere, holder fælles kursusdage, julefrokoster, sommerfester og den lejlighedsvise fredagsbar. Samarbejdet på PLUS1 klinikkerne er uhøjtideligt, og fremfor alt baseret på, at alle hjælper hinanden.

Begge stillinger er på 32-37 timer. Inden du starter vil du sammen med vores klinikchef og de øvrige receptionister gennemgå et introforløb der er tilpasset dig og den erfaring du kommer med, så du er så godt klædt på til dit nye job som muligt.

Stillingerne søges besat hurtigst muligt.

Ansøgninger, CV og eventuelle referencer bedes indsendt snarest og senest 16. august 2020. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Hvis du er interesseret i en af stillingerne anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgning, CV og eventuelle referencer skal sendes per e-mail til job@plus1.dk. For yderligere oplysninger kan du kontakte Jeanette Larsen på ovennævnte e-mail eller på telefon 4033 3503. Vi ser frem til at høre fra dig. Hos PLUS1 giver vi tilbage til samfundet, der hvor vi har mulighed for at gøre en forskel. Derfor har vi etableret Smil Igen Fonden, hvor vi gratis laver tænder på hjemløse og socialt udsatte.

------

© PLUS1 Tandlægeklinik. Denne annonce må ikke uden PLUS1 Tandlægekliniks tilladelse vises eller gengives andre steder end på www.dentaljob.dk.