Er du tandlægen.dk - Østerbros nye klinikassistentelev?

Klinikassistentelev

Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 6. november 2019

Vi søger en ansvarlig elev til vores nyindrettede klinik på Østerbro. Vores team består af fire tandlæger, tre klinikassistenter, en receptionist og dig. På klinikken udfører vi alle former for behandlinger og kirurgiske indgreb samt ortodonti.

Om dig og jobbet

Det er vigtigt for os, at du besidder et stort overblik, kan holde mange bolde i luften samt udviser engagement og interesse for vores fag.

Du skal være omhyggelig og ansvarsfuld i dit arbejde og have masser af gåpåmod og lyst til en læreplads, hvor der er mulighed for at lære alt, der hører til faget.

Du vil modtage grundig oplæring i alle opgaver på klinikken, og du vil med tiden få egne ansvarsområder. Erfaring fra jobs i servicebranchen eller en gymnasial baggrund er en fordel.

Stillingen er på 37 timer om ugen og udover almindelig elevopgaver, vil lettere rengøring også indgå i dagligdagen. Jobstart er den 1. april 2020.

Faglighed og fællesskab

Som en del af tandlægen.dk sætter vi den enkeltes faglige udvikling højt. Vi deltager alle i faggrupper på tværs af klinikker i kæden. Med mere end 800 kollegaer er der mulighed for både sociale og faglige fællesskaber – det er kun op til dig at gribe mulighederne.

Kontakt

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Ditte Hjortkjær Hansen på dh.oesterbro@tandlaegen.dk eller 39 29 93 00

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet, vi behandler ansøgningerne løbende.


tandlægen.dk vil være Danmarks fagligst stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.
Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglige fællesskaber, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Der er i dag 54 klinikker i tandlægen.dk og over 700 ansatte.

Læs mere på tandlægen.dk