Klinikassistentelev søges

Klinikassistentelev

Fuld tid | Region Sjælland | Privat praksis | Oprettet d. 11. august 2019

Har du lyst til at blive uddannet og gøre karriere inden for tandlægefaget, så er du måske vores næste klinikassistentelev. Vi er en større tandlægeklinik i Solrød Strand, som søger en klinikassistentelev, og vi kan garantere, at du hos os får solid og kvalificeret uddannelse.

Vi er et hold bestående af 5 tandlæger, 3 tandplejere, 6 klinikassistenter og 2 receptionister, som glæder os til snart at byde dig velkommen. Vi har gennem mange år uddannet klinikassistenter, og fire ud af vores seks faste klinikassistenter er startet som elever hos os. En af vores elever har siden taget uddannelsen som tandplejer og er nu ansat hos os.

Klinikken ligger i en praksiskommune, og det betyder, at vi foretager alle slags tandlægebehandlinger på både børn og voksne, og vi har altid travlt på klinikken.

Uddannelsen som klinikassistent veksler mellem praktik og skoleforløb. Du vil under din uddannelse være tilknyttet flere forskellige tandlæger på klinikken og vil lære alle dele af faget.

Vi forventer at du:

· er motiveret til at uddanne dig inden for tandlægefaget

· er mødestabil, nysgerrig og serviceminded

· kan lide at arbejde sammen med mange kolleger med forskellige kompetencer

· holder af humor i hverdagen i et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, som glæder sig til at lære fra sig og uddanne dig til vores næste klinikassistent.

Du kan se frem til en travl og varieret hverdag, som er præget af respekt og samarbejde i et arbejdsmiljø med høj trivsel, hvor patienterne altid er i centrum.

Vi holder løbende korte statusmøder og er fast besluttet på at give dig den bedste uddannelse. Vi tilbyder forskudte arbejdstider og er fleksible med hensyn til ferieønsker.

Er du blevet nysgerrig, så kontakt os på normann@klinikken.biz eller send en ansøgning. Vi glæder os i hvert fald til at høre fra dig og kvitterer altid hurtigt for modtagelsen. Elevsamtaler afholdes fra den 23. august.

Send din ansøgning på sikker mail: normann@klinikken.biz eller send den med post til Tandlægerne hos Normann Sørensen I/S, Solrød Strandvej 16, 2680 Solrød Strand.

Glæder os til at høre fra dig.

Parly, Dorte og Søren.