Er du vores nye tandplejer til Hundige Strandvej?

Tandplejer

Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 11. juli 2019

Vi søger en tandplejer, gerne med erfaring, til vores socialt velfungerende team i Greve.

Vi er 3 tandlæger, 5 tandplejere og 7 klinikassistenter, og for vores team er gensidig respekt og et godt samarbejde vigtigt. Vores arbejdskultur er præget hjælpsomhed og tillid, hvilket skaber engagement og arbejdsglæde på klinikken.

Vi udfører mange former for behandlinger - alt lige fra normal tandpleje til større tandbehandlinger. Vores behandlings- og serviceniveau er af meget høj kvalitet, da det er grundlæggende for patienternes tryghed og gode oplevelser.

På klinikken har vi høje kvalitetskrav til både udstyr og hygiejne, og vores klinik er derfor ISO-certificeret. Desuden har vi fokus på teknologisk udvikling, da det skaber motivation iblandt personalet, og giver den bedste løsning for vores patienter.

Faglighed og fællesskab

Som en del af tandlægen.dk sætter vi den enkeltes faglige udvikling meget højt. Sammen med dig vil vi planlægge kurser og efteruddannelser, som gør dig i stand til at specialisere dig og sikre, at dine kompetencer er tidssvarende og møder fremtidens krav til god tandbehandling. Vi deltager i faglige fællesskaber på tværs af klinikker i kæden. Har du et særligt område, der har din interesse, finder vi den faggruppe, der passer til netop dig. Med mere end 800 kollegaer er der mulighed for både sociale og faglige arrangementer – det er kun op til dig at gribe mulighederne.

Om dig og jobbet

Du skal have erfaring med almen tandpleje og kunne udføre PA-behandlinger med tilhørende registreringer samt lave behandlingsplaner og overslag selvstændigt.

Hos os kan vi tilbyde varierende arbejdsopgaver og et godt klientel, der er vant til at modtage en god service. Derfor er det vigtigt, at du tager ansvar og er engageret for dit fag, så du kan bidrage til patienternes positive oplevelser og klinikkens gode kultur.

Vi tror på, at vidensdeling, udvikling og ansvarsbevidsthed fordrer de bedste resultater, hvorfor vi tilbyder dig kurser efter dine behov og ønsker.

Stillingen er på 30-37 timer om ugen fordelt på hverdage, og løn er efter kvalifikationer.

Kontakt

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Karin Valnert på 43 90 01 72 alle hverdage undtagen mandage. OBS! Vær opmærksom på, at der er afholdes ferie på klinikken i ugerne 29, 30 og 31.

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.


tandlægen.dk vil være Danmarks fagligst stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.
Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglige fællesskaber, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Der er i dag 57 klinikker i tandlægen.dk og over 800 ansatte.

Læs mere på tandlægen.dk