Tandplejer

Tandplejer

Fuld tid | Region Hovedstaden | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 10. juli 2019

Da vores dygtige tandplejer går på efterløn efter 42 år i Gribskov tandpleje, søger vi en ny tandplejer på fuld tid fra 1. september 2019 eller snarest derefter.
Har du lyst til et spændende og udfordrende arbejde i et travlt og levende miljø, der er under udvikling, og kan du lide at arbejde med børn, unge og omsorgstandpleje, så hører vi meget gerne fra dig.

Vi lægger vægt på, at du
  • er kvalitetsbevidst og serviceminded i udførelse af kerneopgaven
  • prioriterer fællesskabet, og trives med at arbejde i et team
  • har social forståelse og et positivt menneskesyn
  • er energisk og engageret i dit arbejde, samt hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og udfordringer
  • er åben og samarbejdsvillig med godt humør
Vi tilbyder til gengæld
  • at udfordre dig på din tandplejerfaglighed
  • en høj grad af kompetence og ansvar til dig
  • et spændende og afvekslende arbejde i en stor tandpleje, hvor der er fokus på faglighed, kvalitet og fællesskab og mulighed for faglig sparring og faglig udvikling
Lidt om os

I Gribskov kommune er Tandplejen og Sundhedsplejen fusioneret i 2016 med henblik på at skabe samarbejde og synergi på det samlede kommunale børnesundhedsområde. Tandplejen i Gribskov kommune er fordelt på to klinikker, placeret i henholdsvis Helsinge og Græsted. Du får base i Helsinge. Tandplejen er fuldt digitaliseret med elektronisk journal (TMT) og digital røntgen (Digora).

I Tandplejen i Gribskov er vi foruden dig seks tandlæger, tre tandplejere, 15 klinikassistenter, tre sekretærer, to specialtandlæger i henholdsvis ortodonti og kirurgi, 12 sundhedsplejersker samt en fagchef/overtandlæge.

Tandplejen i Gribskov har ansvaret for at levere tandpleje til cirka 7.700 børn og unge i alderen 0-18 år. Vi har 150 omsorgstandplejepatienter og 100 specialtandplejepatienter.

Yderligere information

Kontakt overtandlæge Birthe Cortsen på 72 49 70 96, hvis du vil høre mere om stillingen.
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst. Løn forhandles efter principperne i Lokal Løndannelse med den forhandlingsberettigede organisation.

Frist

19. august 2019. Ansættelsessamtaler holdes 26. august 2019.


Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Kontaktdata