Tandplejer søges til klinik på Østerbro

Tandplejer

Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 14. maj 2019

Da en af vores dygtige tandplejere flytter til udlandet, søger vi nu en ny på fuldtid, fordelt på 4 hverdage og hver 3. lørdag.

Vi er 4 tandlæger, 2 tandplejere, 1 kirurg og 5 klinikassistenter. Som ansat på klinikken vil du blive en del af et yngre team der arbejder tæt sammen i et professionelt miljø med en uformel omgangstone. Høj service er altid i fokus. Vi tror på, at stærk faglighed kombineret med et højt informationsniveau sikrer den bedst mulige kundeoplevelse.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende hverdag og godt samarbejde mellem tandlæger, tandplejere og klinikassistenter.
  • Fokus på arbejde af høj kvalitet i et professionelt arbejdsmiljø.
  • Gode kollegaer.
  • Central beliggenhed på Østerbrogade i moderne lokaler.
  • Løn efter kompetencer.
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en stærk faglig profil og sætter en ære i jobbet.
  • Sætter patienten i centrum, leverer høj service og har evnen til at holde flere bolde i luften med et smil på læben.
  • Trives med ansvar og ser nye opgaver som spændende og en mulighed for fortsat faglig og personlig udvikling.
  • Har styr på reglerne indenfor særloven.
  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og er indstillet på at være fleksibel.
  • Gode skriftlige evner, fokus på korrekt journalføring (og hvis du taler godt engelsk, vil det være en klar fordel).
  • Er en teamplayer og ikke er bleg for at påtage dig alle de opgaver der byder sig på en travl klinik.
  • Har et smittende godt humør og ønsker at bidrage til et positivt socialt miljø på klinikken.

Stillingen er på 33-37 timer om ugen fordelt på 4 hverdage, hvoraf to dage er til kl. 18. Da klinikken også har åbent lørdag, vil stillingen yderligere inkludere hver tredje lørdag.

Erfaring vil være en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste for os er, en stærk faglig profil kombineret med evnen til at levere høj service med et smil på læben.

Samtaler bliver afholdt løbende.

Startdato 1. september 2019.

Vil du vide mere om klinikken eller jobbet, kontakt os da venligst på 3929 4741, spørg efter Julie.

Skriftlige ansøgninger sendes på e-mail til kontakt@svaneklinikken.dk