Erfaren tandlæge eller tandlægepar søges til klinikledelse nær Blokhus og Vesterhavet

Tandlæge

Fuld tid | Region Nordjylland | Privat praksis | Oprettet d. 9. april 2019

Er du et sted i din karriere hvor klinikledelse er dit næste skridt, så har du en helt unik mulighed her.

Som klinikleder i tandlægen.dk får du ansvaret for drift, ledelse og sundhed på klinikken ved indtrædelse som 51% interessent i den aktuelle klinik. Modellen giver dig mulighed for at udleve dine ambitioner om at være klinikleder uden selv at skulle opbygge eller selvstændigt købe egen klinik. Din aflønning som klinikleder vil være en kombination af klinikkens og din egen omsætning og indtjening.

Du deltager på tandlægen.dk's lederuddannelse og bliver en del af vores netværk for klinikledere med mulighed for masser af sparring og vidensdeling. Du har hovedkontoret som støtte og sparring både når det handler om markedsføring af klinikken, personaleledelse, drift m.m.

Er I et tandlæge ægtepar, er det kun en fordel, da vi søger 2 tandlæger til klinikken. I kunne også være en vennepar, som sammen vil lede og sætte jeres præg på egen klinik.

Du/I vil indgå i og over en periode overtage ledelsen af denne mindre og super velfungerende klinik. En klinik som emmer af lokal og positiv stemning, både blandt kollegaer og vores mange lokale og loyale patienter. Vi udfører fagligt højt kvalificeret tandpleje, både behandling og forebyggelse - altid med patienten som medspiller i processen.

Stemningen er top professionel, lokal, humoristisk og varm. Udenfor dørene er den skønneste nordjyske natur så langt øjet rækker.

Vores stemningsfulde klinik består i dag af 2 tandlæger, 1 tandplejer og 3 klinikassistenter. Vi vægter høj faglighed, udvikler og videreuddanner os løbende, ligesom vi er up to date med NIR, ISO 9001/2015 og for nylig har investeret i en Trios scanner

Om dig og jobbet

Du er erfaren, kompetent og ambitiøs. Du har nogen erfaring som tandlæge, og er i besiddelse af Jus. Du er klar og har lyst til kliniklederrollen og bidrage med det dét kræver. Både fagligt, ledelsesmæssigt og personligt. Du overtager en loyal patientgruppe og en booket aftalebog - med mulighed for både almene og mere komplekse behandlinger. Du må meget gerne have kendskab til eller interesse for kirugi, implantologi og protetik. Din tilgang er samarbejdende med lyst til sparring, og bidragende til et sundt arbejdsklima.

Stillingen er fuldtid.

Vi hjælper de(n) helt rigtige kandidat(er) ved eventuel tilflytning til Jammerbugten, med også at få evt. familie integreret i lokalsamfundet.

Pandrup - og Blokhusområdet er et fantastisk naturområde med både Vesterhavet, masser af skov og højt til himlen. Om du er single, par eller børnefamilie - så er Pandrup og området omkring utroligt attraktivt. Du bor og færdes i din hverdag i noget af den mest attraktive natur i Danmark. Dertil kommer et lokalt handelsliv og uanede af fritidsaktiviteter året rundt. Har du/I børn åbner en ny skole i Pandrup i 2020. Ålborg, som vækster og udvikler sig på alle fronter disse år, ligger indenfor en halv times kørsel. Jammerbugt kommune gør meget for tilflyttere; se mere på Jammerbugt.dk

Faglighed og fællesskaber

Som en del af tandlægen.dk sætter vi den enkeltes faglige udvikling meget højt. Vi planlægger sammen med dig kurser og efteruddannelser, som gør dig i stand til at specialisere dig og sikre at dine kompetencer er tidssvarende og møder fremtidens krav til god tandbehandling. Vi har faglige fællesskaber på tværs af klinikkerne i kæden, blandt andet også et netværk for klinikledere. Har du et særligt specialistområde, der har din interesse, finder vi det faglige netværk, der passer til dig. Med mere end 800 kollegaer er der mulighed for både sociale og faglige arrangementer – det er kun op til dig at gribe mulighederne.

Kontakt

Giv os meget gerne et kald og hør nærmere om stillingen og mulighederne i jobbet hos klinikejer Lise Bygholm eller Henning Gøeg på telefonnr. 98247488 eller mobil 20118596 Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.

tandlægen.dk vil være Danmarks fagligst stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.
Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglige fællesskaber, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Der er i dag mere end 58 klinikker i tandlægen.dk og over 800 ansatte.

Læs mere på tandlægen.dk