Attraktivt fuldtidsjob tilbydes hos Tandlægehuset Brønderslev

Tandlæge

Deltid, Fuld tid | Region Nordjylland | Privat praksis | Oprettet d. 11. februar 2019

Attraktivt fuldtidsjob tilbydes hos Tandlægehuset Brønderslev, den største klinik nord for Limfjorden. Stillingen søges besat snarest.

Om Tandlægehuset Brønderslev

Vi er en klinik der råder over 10 behandlingsrum og 550 m 2 i flot centralt beliggende ejendom fra 2007. Vi er fuldt digitaliseret med bl.a. Panorama-røntgen og CEREC CAD/CAM. Klinikken har gennem 6 år været ISO- certificeret. Vi deler lokaler og samarbejder med TandproTetikeren, som også trækker mange nye kunder til huset.

Vi tilbyder alle former for tandbehandling under samme tag, fagligheden prioriteres højt og sparring og samarbejde med andre behandlere er en selvfølge. Kurser og efteruddannelse er et must for alle ansatte, og der er gode muligheder for at specialisere sig.

Klinikken modtager mange henvisninger fra andre klinikker og Kommunale Tandpleje inden for bl.a. implantater, kirurgi og store rekonstruktioner. Vi har en ekstern kirurg tilknyttet, som tager sig af de ”umulige” opgaver og gerne lærer fra sig.

Det er vigtigt for os, at patienterne føler ægte tryghed, nærhed og er velinformerede. Faglig og personlig udvikling af alle faggrupper styrkes gennem høj kursusaktivitet. Vi har tidligere været medlem af dinTANDLÆGE, men er nu helt uafhængig af kæderne. Vore mange nye patienter fortæller os, at de bemærker de lyse lokaler og dejlige modtagelse i venteværelset, og at der fornemmes en rigtig god stemning blandt de ansatte.

Ved den fælles frokost samles vi op mod 22 personer, så stemningen er høj, men afslappet. Vi holder personalemøder 1 gang om måneden, hvor stort og småt kan vendes. En aktiv personaleforening sørger ligeledes med arrangementer for et godt socialt sammenhold, hvor det hele ikke handler om tænder. Vi har bl.a. været i Amsterdam, Gøteborg, på kanotur og i biografen.

Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til Henning (+4530290561 / henning@entandbedre.dk) eller Steffen (+4522741576 / steffen@entandbedre.dk)

Se mere på www.entandbedre.dk og vores facebook Tandlægehuset Brønderslev.

Ansøgning

Vi opfordrer til at sende en ansøgning hurtigst muligt, da vi ønsker stillingen besat snarest. Vi læser løbende ansøgninger og kalder ind til samtale. Er du i en uopsagt stilling eller vikariat, venter vi gerne på den rigtige. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Ansøgning sendes til enten Henning Poulsen, henning@entandbedre.dk eller Steffen Rahbek, steffen@entandbedre.dk

Tandlægehuset Brønderslev Torvet 10, 9700 Brønderslev Tlf. 96465300 info@entandbedre.dk www.entandbedre.dk