Tandlæge, deltid, Randers C

Tandlæge

Deltid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 7. januar 2019

Til veletableret tandlægepraksis i Randers C søges ny tandlæge på deltid pga. stor patienttilgang og klinikopkøb. Efter et langt og succesfuldt kliniksamarbejde med Tandlæge Frank Kruhöffer er klinikken vokset ud af rammerne i Dytmærsken. Derfor flytter Tandlægerne Strabo & Borup 01.04.19 til nyindrettede kliniklokaler i Slotsgade.

Du skal indgå i et team bestående 4 tandlæger, 3 tandplejere, 8 klinikassistenter samt 2 eksternt tilknyttede specialtandlæger i kirurgi.

Der vil være mulighed for at arbejde med alle områder inden for odontologien sammen med en række dygtige kolleger. Vi arbejder med CAD/CAM og modtager henvisning af patienter for kirurgisk, bidfunktionel, æstetisk og større protetisk behandling. Omgangstonen på klinikken er uformel og medindflydelse/faglig sparring er en selvfølge.

Den opslåede stilling er som udgangspunkt på ca. 27t/uge, 4 dage om ugen fordelt på mandag, onsdag, torsdag og fredag. Aflønning ved provision.

Der er mulighed for at tiltræde før den 01.04.19. Vi søger en tandlæge til et længerevarende samarbejde og venter derfor gerne på den rette. Indstilling til faget og personlighed er afgørende.

Vi ser frem til din ansøgning og muligheden for at fortælle mere om vores nye klinikprojekt.

Med venlig hilsen

Tandlægerne Strabo & Borup