Vi søger en fagligt dygtig klinikassistent til vores implantat tandlæge

Klinikassistent

Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 16. marts 2023

Dentist.dk søger en engageret og dygtig klinikassistent der ikke er bange for at tage en udfordring op, eller at fordybe sig i det faglige arbejde. Din funktion i Dentist.dk vil blive at arbejde som klinikassistent for primært implantattandlæge Mikkel Ro Larsen. Du kommer til at arbejde med en blanding af mobilkirurgi på forskellige Dentist.dk klinikker og alment tandlægearbejde samt kirurgi med udgangspunkt på klinikken i Tønder. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1/5-23 eller snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Dine arbejdsområder vil bl.a. blive:

· Fokus på forbedringer, effektivisering samt sparring med kollegaer

· Koordinere jeres uger og sørge for at tidsplanen er realistisk

· Sørge for at alt udstyr er med jer og rengjort

· Forberede klinikrummene samt assistere under alle typer behandlinger

· Opfølgning af journaler, patienter, forsikringssager mm.

Vi forventer derfor at:

· Du er fleksibel i forbindelse med at højne dine faglige kompetencer

· Du er engageret, servicemindet og ikke mindst tålmodig

· Du kendetegnes ved at være robust og har en god fornemmelse af situationer og niveau af fortrolighed

· Medvirker til trivslen på alle de klinikker I kommer til at være på

· Du besidder et godt overblik og kan håndtere travlhed med et smil på læben.

Den optimale ansøger har ben i næsen, kendskab til kirurgisk arbejde, men hvis lysten til det og personligheden er den rette, så kan du også komme i betragtning.

Har overstående vakt din interesse, er du velkommen til at sende en ansøgning, CV samt evt. referencer til job@dentist.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!