Jobopslag

Erfaren tandlæge søges – god stemning og fuld aftalebog

Tandlæge | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 17-07-2026

Om stillingen

Vi er på jagt efter en dygtig tandlæge til veletableret stilling. Den nuværende stilling er på 37 timer/uge, men vi tager naturligvis hensyn til dine evt. ønsker.

Du vil fra dag ét være sikret varierende behandlinger, fyldt aftalebog og stor indflydelse på din dagligdag.

Vi giver god plads til, at du løbende kan forme din stilling og dyrke evt. særlige interesseområder og kompetencer. Vi tilbyder optimale muligheder for faglig og personlig udvikling i form af spændende kurser og kollegial sparring.

Om klinikken

Vi prioriterer det gode arbejdsliv, hvor arbejdsglæde og lyst til at gå på arbejde kendetegner hverdagen. Vi indretter arbejdstider, ferier mv. individuelt, og tager hensyn til dit familieliv og din fritid.

Vi er ikke en del af en kæde, og klinikken er i høj grad formet af personalets idéer, initiativer og ønsker.

Vi har sammensat et team af engagerede, motiverede og fagligt dygtige mennesker bestående af 6 tandlæger, 7 klinikassistenter og en klinikchef.

Amager Tandklinik har mange faste patienter, der har besøgt klinikken gennem en længere årrække. Endvidere har vi stor tilgang af nye patienter.

Klinikken er beliggende centralt på Amager og er indrettet med moderne udstyr herunder nye units, Trios 5 scanner, panoramarøntgen og Zeiss-mikroskop.

Vi samler på søde og motiverede patienter, som vi gør vores yderste for at behandle empatisk og professionelt. Vi går ikke på kompromis med fagligheden og kvaliteten af vores arbejde. Vores tandlæger kan frit vælge dentallaboratorier, kliniske tandteknikere, materialer mv.

Hver dag er fyldt med humor og smil og ikke mindst fantastiske kolleger, der alle bidrager til klinikkens fællesskab og gode stemning.

Om dig

Du har erfaring fra privat praksis og har måske udviklet interesseområder, som du ønsker at have særligt fokus på.

Er du en teamplayer, der kan bidrage positivt til klinikkens fællesskab såvel menneskeligt som arbejdsmæssigt? Udviser du empati og er tillidsvækkende over for patienterne? Udfører du dit arbejde samvittighedsfuldt, og har du gode sociale og kommunikative kompetencer? Så har vi drømmejobbet til dig!

Ansøgning

Ansøgning inkl. CV sendes til rasmus@amagertandklinik.dk. Har du yderligere spørgsmål vedr. stillingen kan tandlæge og klinikindehaver Marie Schleisner kontaktes på tlf. 26 96 71 78.

Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger, og der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Stillingen ønskes besat primo september 2026, men vi venter gerne på den helt rigtige.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Amager Tandklinik

Vores tandlæger, tandplejere og klinikassistenter er glade og passionerede – det kan man tydeligt mærke, når man besøger klinikken. Vi har et hold af dybt engagerede og dygtige mennesker – høj arbejdsglæde tiltrækker dygtige og søde medarbejdere. Vores personale gennemgår løbende efteruddannelse, så vi kan behandle vores patienter optimalt. Vi har hjertet med på arbejde, og man mødes af mennesker, der ved, at mennesker er forskellige – og det tager vi hensyn til.

Kontakt annoncøren