Jobopslag

ERFAREN TANDLÆGE SØGES TIL VELETABLERET STILLING I BALLERUP

Tandlæge | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 08-07-2026
Vi søger en erfaren tandlæge til en indarbejdet stilling med trofaste patienter på vores klinik i Ballerup. Stillingen er gennem en årrække blevet opbygget med høj faglighed, god patientkommunikation og et stærkt serviceniveau. Du træder derfor ikke ind til en tom stol – men ind i en velfungerende rolle med faste patienter, gode rammer og et team, der kender hverdagen. Har du interesse for parodontose, kirurgi, implantater, bidfunktion eller større behandlingsplaner, er det en klar fordel. Det vigtigste er dog, at du er fagligt stærk, erfaren og god til at skabe tillid hos patienterne. Ønsker du at specialisere dig indenfor et bestemt felt, er der også mulighed for det. For den rette kandidat er der også mulighed for at blive partner og dermed få lederansvar og være med til at præge udviklingen af klinikken. På klinikken i Ballerup bliver du en del af et stærkt team med to andre tandlæger og to tandplejere. Derudover får du kollegaer på vores øvrige PLUS1-klinikker i Field’s, Rødovre Centrum og på Vesterbro. Vi holder flere gange om året behandlermøder, hvor vi gennemgår cases, har eksterne foredragsholdere og sparrer med hinanden. Det hjælper os med at holde et højt og opdateret fagligt niveau. Du får mulighed for at arbejde med lupbriller og scanner, og du bliver en del af en klinik, hvor vi vægter både faglighed, relationer og ordentlighed højt. For os handler god tandbehandling i høj grad om at skabe tillid, tryghed og langsigtede relationer. Hvis du deler den tilgang, vil du passe godt ind hos os. De fire PLUS1-klinikker holder sommerfester og julefrokoster sammen. Du vil også have mulighed for at være med til Tændernes Dag, hvor vi bruger en hel dag på at behandle socialt udsatte patienter gratis. Inden du starter, gennemgår du et introduktionsprogram, så du er godt klædt på, inden du møder dine første patienter. Søg stillingen… Stillingen er på 30-34 timer om ugen fordelt på fire eller fem dage efter aftale. Vi indkalder løbende til samtaler, så send dit CV samt eventuelle referencer til os hurtigst muligt på rk@plus1.dk. Vi ønsker opstart snarest muligt. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Rune Kirkeby på telefon 2448 8061. Læs mere om os på www.plus1.dk.
Kontakt annoncøren