Jobopslag

Tandplejer søges til Tandlægerne Classensgade – vær med fra starten i vores nye klinik

Tandplejer | Deltid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 06-07-2026

Er du tandplejer, og har du lyst til at blive en del af et engageret og moderne team, der snart flytter ind i helt nye rammer? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Tandlægerne Classensgade på Østerbro søger vi en tandplejer til en 30-35 timers stilling fordelt på 4 dage.

Du overtager en fuldt besat stilling med en veletableret patientportefølje, og du bliver en vigtig del af en klinik i spændende udvikling. En ny hverdag i nye omgivelser I efteråret flytter vi ind i vores nye, flotte klinik, som er indrettet med fokus på ro, kvalitet og den bedste oplevelse for både patienter og medarbejdere. Vi investerer i moderne teknologi og digitale arbejdsgange, samtidig med at vi værner om den personlige kontakt og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi tilbyder

  • En fuldt besat tandplejerstilling på 30-35 timer fordelt på 4 arbejdsdage.
  • En arbejdsplads med højt fagligt niveau og fokus på kvalitet.
  • Moderne udstyr og digitale arbejdsgange.
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor samarbejde og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
  • Mulighed for at præge hverdagen i en klinik, der er i positiv udvikling.
  • Vi kører med hjælp til vores tandplejere, så du får hjælp til registreringer (ved eks. PUD og DG) samt afrydning/opdækning efter/før hver patient.
Vi søger dig, som
  • Er uddannet tandplejer.
  • Er fagligt engageret og sætter patienten i centrum.
  • Arbejder selvstændigt, men trives i et tæt samarbejde med klinikkens øvrige behandlere.
  • Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø og møder både patienter og kolleger med smil og overskud.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på job@classenstand.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tandlægerne Classensgade
Læs mere om os på www.classenstand.dk

Om Tandlægerne Classensgade

Hos Tandlægerne Classensgade tror vi på, at den bedste patientoplevelse starter med glade medarbejdere. Derfor er vores vigtigste prioritet, at alle på klinikken føler sig trygge, værdsatte og glade for at gå på arbejde.

Vi har en hverdag med højt tempo og en fuld kalender, og vi elsker at have travlt. Men vi ved også, at et højt aktivitetsniveau kun er bæredygtigt, når vi arbejder sammen, hjælper hinanden og har overskud til både kolleger og patienter. Hos os løfter vi i flok. Vi tager ansvar – ikke kun for vores egne opgaver, men også for hinanden.

Fire nøgleord kendetegner vores kultur:

Ro
Vi ønsker at skabe en arbejdsplads med nærvær og overskud. Ro handler ikke om at arbejde langsomt, men om at arbejde fokuseret, struktureret og uden unødig stress. Den ro mærkes både af medarbejdere og patienter.

Digitalisering
Vi omfavner nye teknologier, der gør vores arbejde smartere og vores behandlinger bedre. Digitale løsninger giver os mere præcision, bedre kommunikation med patienterne og mere tid til det, der virkelig betyder noget.

Specialisering
Vi tror på, at høj faglighed skabes gennem fordybelse. Derfor udvikler vi os løbende og udnytter hinandens kompetencer, så hver medarbejder kan arbejde med det, de er bedst til. Det giver større arbejdsglæde og de bedste resultater for patienterne.

Patientinvolvering
Vi behandler ikke bare tænder – vi hjælper mennesker med at træffe gode beslutninger om deres egen sundhed. Gennem dialog, visualisering og grundig information gør vi patienterne til aktive medspillere i deres behandling.

Vi tror på, at en stærk kultur ikke skabes af regler, men af mennesker. Derfor forventer vi, at alle bidrager positivt til fællesskabet, møder hinanden med respekt og hjælper, når der er brug for det. Når vi trives sammen, kan vi levere behandlinger på højeste faglige niveau – hver eneste dag.

Kontakt annoncøren