Jobopslag

Tandlæge til klinik i Højbjerg

Tandlæge | Deltid | Region Nordjylland | Privat praksis | Oprettet d. 02-07-2026

Ønsker du en hverdag, hvor høj faglighed, gode patientoplevelser og et stærkt fællesskab går hånd i hånd?

Hvor sparring, udvikling og godt samarbejde er en naturlig del af hverdagen? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi søger en tandlæge til vores klinik i Højbjerg, der brænder for sit fag, arbejder omhyggeligt og sætter ære i at skabe trygge patientforløb i tæt dialog med patienterne.

Hos os bliver du en del af et engageret team med fokus på faglighed, ordentlighed og nærvær i mødet med patienterne.

Vi forestiller os, at du:
  • Har JUS eller er godt på vej gennem ansættelse i den kommunale tandpleje

  • Møder patienter med omsorg og professionalisme

  • Er fagligt engageret og nysgerrig på udvikling

  • Trives i et tæt samarbejde med dine kolleger

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine patienter

  • Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø

Derudover ser vi gerne, at du trives med en varieret patientskare, et bredt spektrum af tandbehandlinger og at du motiveres af den alsidighed, som hverdagen i almen praksis byder.

Du kan glæde dig til:
  • Et velfungerende team med tandlæge, tandplejere, klinikassistenter og reception.

  • Store, lyse behandlingsrum og moderne udstyr

  • Mulighed for kurser og faglig udvikling

  • Lupbriller som en del af ansættelsen

  • Mulighed for at præge din hverdag og udvikle særlige interesseområder

Vores høje patienttilfredshed (Trustpilot 4,8) bygger på faglighed, empati og aktiv patientinddragelse – værdier, vi hver dag arbejder for at leve op til.

Stillingen er på 4 dage om ugen med opstart snarest muligt.

Skal vi skabe sunde smil sammen?

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikejer Susanne Oldenborg på hoejbjerg@tandlaegen.dk

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da ansøgningerne og samtaler behandles løbende.

  • Ansøgningsfrist
    31.07.2026
  • Se også
  • Ansøg
Kontakt annoncøren