Receptionist | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 02-07-2026
Skibhus Tandlægerne søger en receptionist/klinikkoordinator, som kan være med til at skabe struktur, overblik og en god patientoplevelse i klinikken.
Om os
Vi er en mindre, uafhængig klinik bestående af 2 tandlæger, 3 tandplejere og 3 klinikassistenter. Vi har ofte en travl hverdag med fokus på faglighed, god service og et trygt patientforløb.
Om stillingen
Som receptionist/klinikkoordinator bliver du en central del af klinikkens daglige drift. Du er ofte den første person, patienterne møder, både i telefonen og i klinikken, og du får en vigtig rolle i at sikre, at hverdagen fungerer.
Dine opgaver vil blandt andet være:
-
Modtagelse af patienter, telefonbetjening og mailhåndtering
-
Styring og optimering af aftalebogen, fakturering og betaling
-
Kommunikation med kommune, forsikring og andre samarbejdspartnere
-
Administrativ koordinering i forbindelse med vagtplan, ferie og sygdom
Mange af opgaverne løses i tæt samarbejde med klinikejer.
Stillingen er på 30–37 timer ugentligt efter aftale, og arbejdstiden placeres inden for klinikkens åbningstid.
Hvem er du?
Vi søger dig, der er serviceminded, struktureret og imødekommende. Du kan bevare overblikket i en travl hverdag og møder både patienter og kollegaer med ro, smil og professionalisme.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en tandklinik eller sundhedssektoren, for eksempel som klinikassistent, lægesekretær eller i en lignende administrativ rolle.
Tiltrædelse efter aftale.
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning og CV sendes til: kontakt@skibhustandlaegerne.dk
Tlf: 66113233