Jobopslag

Tandplejer til Harald Tandlægerne Østerågade — 25 timer ugentligt med mulighed for mere

Tandplejer | Deltid | Region Nordjylland | Privat praksis | Oprettet d. 04-06-2026

Vil du være en del af et klinisk team med et bredt behandlingsspektrum og en varieret arbejdsdag? Så er det måske dig vi søger.

Om klinikken

Harald Tandlægerne Østerågade er en del af sammenslutningen Harald Tandlægerne. Vores hverdag foregår i et klinisk miljø, der er præget af nærhed, faglig stolthed og en bred patientgruppe. Vi tilbyder et bredt behandlingsspektrum — herunder implantatbehandling, behandling med snorke- og apnøskinner og tandregulering med clear aligner. Vi ser patienter i alle aldre og livssituationer, fra de lidt nervøse til de rutinerede. Det giver en varieret arbejdsdag, og det stiller krav til både faglig soliditet og menneskelig opmærksomhed.

Stillingen og dine opgaver

Vi søger en tandplejer til en fast stilling på 25 timer om ugen med mulighed for at udvide timetallet. Du bliver en central del af vores kliniske team og arbejder selvstændigt med egne patienter samt i tæt samarbejde med vores tandlæger.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Forebyggende behandling og parodontale undersøgelser
  • Kontrol af implantatpatienter
  • Suturfjernelse
  • Mindre nødbehandlinger i samarbejde med tandlæge
  • Patientvejledning, journalføring og opfølgning

Vi lægger vægt på en åben faglig dialog i det daglige, og du vil aldrig stå alene med opgaverne.

Om dig

Du er uddannet tandplejer og trives med at have selvstændigt ansvar for dine patienter. Du sætter pris på god patientkommunikation og arbejder struktureret og omhyggeligt. Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring er underordnet — det vigtigste er, at du er engageret i dit fag og fungerer godt i et team.

Vi tilbyder

En fast stilling med mulighed for øget timetal efter aftale. Du bliver en del af et fagligt velfungerende team, der løbende investerer i moderne udstyr og faglig udvikling. Tiltrædelse er den 1. september 2025.

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til tandlæge og partner Anja Juel Lundgreen på ajl@harald.dk . Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive til Anja. Vi behandler ansøgninger løbende. Vi glæder os til at høre fra dig

Om Harald Tandlægerne Østerågade

Bestående af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og receptionister, som alle arbejder hårdt på at yde den bedste service til hver enkelte patient. Hos os gælder det nemlig ikke bare om at få flest mulig gennem systemet, men om at lytte til patienten, og være med til at opfylde deres ønsker og behov.

Vi tilbyder en bred vifte af tandbehandlinger, men vi kan mere end det! Vi tilbyder bl.a. også forebyggende tandpleje. Med rettidig omhu og den rette forebyggende behandling er vi altid et skridt foran almindeligt forekommende tandproblemer.

Kontakt annoncøren