Jobopslag

Klinikassistent med stort servicegen

Klinikassistent | Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 04-06-2026
Trives du med variation i hverdagen - lige fra at være i receptionen, i sterilen, som assistance ved stolen til servicering af tandplejere?

Så vil vi glæde os til at høre fra dig!

Vi søger klinikassistent, der trives med allround opgaver, men som især kan bidrage til at tandplejerne kan få mere tid til deres patienter.

Hvem er vi?

Tandlægen.dk Hundige Standvej er en velfungerende klinik bestående af 13 tandprofessionelle - heraf 7 behandlere.

Vi udfører de fleste former for tandpleje og tandbehandlinger - også de mere komplicerede, hvor det kan være rart at komme i fuld narkose. Vores klinikejer er dertil speciallæge i ortodonti, hvorfor vi har særlige ekspertise inden for tandregulering.

Vores behandlings- og serviceniveau er af meget høj kvalitet, da det er grundlæggende for patienternes tryghed og gode oplevelser.

På klinikken har vi høje kvalitetskrav til både udstyr og hygiejne. Desuden har vi fokus på teknologisk udvikling, da det skaber motivation hos personalet, og giver den bedste løsning for vores patienter.

Vi lægger stor vægt på gensidig respekt samt et godt samarbejde. Vores arbejdskultur er således præget af hjælpsomhed og tillid, hvilket skaber engagement og arbejdsglæde på klinikken

Hvem er du?

Du er klar til og kan lide travle arbejdsdage med mange bolde i luften. Du har gerne en god erfaring, og ved hvad der skal til for at få dagen til at glide effektivt.

Vi vil desuden værdsætte at:

  • Du er udadvendt og forstår at møde patienterne i øjenhøjde
  • Du er fleksibel og en god kollega
  • Du kan arbejde selvstændigt med uddelegerede patientbehandlinger
  • Du er fagligt dygtig, ansvarlig og udfører dine opgaver på bedste vis
  • Du brænder for dit fag og er klar til at tage ansvar for dine opgaver
  • Du er serviceminded og bidrager til et stærkt og konstruktivt samarbejde

Endelig er det en fordel, hvis du har erfaring med Dental Suite, men det er ikke et krav

Stillingen er på 32-37 timer/ugen alt efter aftale. Tiltrædelse 01.09.2026

Kontakt
Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Bygum på 43 90 01 72.

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Kontakt annoncøren