Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 29-05-2026
Tandlægehuset Hillerød søger tandplejer
Da den ene af vores tre tandplejere, pga. hænder der er kaput, desværre ikke kan arbejde som tandplejer i vores lille "familie" længere, står vi og mangler måske lige netop dig!
Til dagligt møder vi 20 ind på job, fordelt på fem tandlæger, tre tandplejere (to lige nu), to fast i reception, bogholder/koordinator, tekniker (aftagelig protetik) og assistenter.
Der er normalvis hjælp til tandplejere.
Desuden har vi en gang om ugen kirurger i huset.
Vi er glade for en god tone, bygget på kommunikation, åbenhed, det store grin og masser af kage. Der er "åben dør"-politik, hvilket betyder, at man altid kan komme til en kollega, med de spørgsmål, man måtte have.
Sparring og udvikling sættes højt, og den vi skal have ind i huset, må meget gerne være en del af den udvikling og rejsen mod, at vi sammen kan blive en endnu bedre version.
Ny i faget eller "erfaren rotte" er ikke det afgørende, men energien og lysten til sit fag.
Antallet af timer, kan vi sammen finde ud af, men meget gerne 30+ timer.
Sommerhilsner
Tandlægehuset Hillerød
Om Tandlægehuset Hillerød
Se klinikkens hjemmeside