Klinikassistent | Fuld tid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 26-05-2026
Er du en engageret klinikassistent, der trives med variation i hverdagen?
Brænder du for arbejdet ved stolen, men kan også hjælpe med andre opgaver på klinikken?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Om tandlægen.dk Struer
Vi er en hyggelig og moderne klinik i Struer med fokus på høj faglighed og god stemning. Vores team består af 3 tandlæger, 2 tandplejere og 4 klinikassistenter. Vi arbejder med nyeste teknologi som 3D-scanning, panorama-røntgen og moderne sterilisation.
Vi har en travl hverdag, men prioriterer godt humør, stærkt sammenhold og et varmt arbejdsmiljø, hvor alle trives. Klinikken er desuden henvisningspraksis med samarbejder i hele landet.
Din rolle
Vi søger en allround klinikassistent, der primært skal assistere ved stolen, men som også kan træde til i receptionen og ved andre ad hoc-opgaver.
Stillingen er på 37 timer om ugen, men vi er dog fleksible og andet timetal kan aftales. Opstart 1. august 2026
Vi forestiller os, at du:
-
Har en rolig og positiv tilgang til både patienter og kolleger
-
Er udadvendt og møder alle i øjenhøjde
-
Arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
-
Er serviceminded og en god holdspiller
-
Har gerne erfaring og evt. kendskab til Aldente – men det er ikke et krav
Hos os får du:
-
En arbejdsplads med fokus på faglighed, fællesskab og udvikling
-
Gode kolleger og en stærk kultur i hele tandlægen.dk-kæden
-
Mulighed for deltagelse i faglige netværk og kurser
-
Hjælp til at falde godt til i området, hvis du kommer udefra
Lyder det som noget for dig?
Kontakt Klinikleder Marianne Roholt på marianne.struer@tandlaegen.dk eller tlf. 97 85 16 51, hvis du har spørgsmål.
Send din ansøgning via “Ansøg”-feltet hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.
tandlægen.dk vil være Danmarks fagligt stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.
Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.
Vi tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til innovation og styrker vores kæde. Vi har en arbejdsplads, hvor alle er velkomne, respekterede og værdsatte uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, religion, handicap eller baggrund.
Der er i dag 43 klinikker i tandlægen.dk og over 850 ansatte.
Læs mere på tandlægen.dk og tandlægen.dk/Group.