Jobopslag

Overtandlæge med stærk personlig og faglig profil søges til Esbjerg Kommune

Overtandlæge | Fuld tid | Region Syddanmark | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 29-04-2026

Drømmer du om et spændende, afvekslende og udviklende lederjob, hvor du kommer til at stå i spidsen for en kompetent ledergruppe og en Tandpleje, som står stærkt på kerneydelsen?

Så har du nu muligheden for at blive vores nye overtandlæge.

Vi søger en faglig dygtig person, der kan lede organisationen, så den fortsat kan være præget af stolthed over den faglighed, vi står på, og vores parathed til nytænkning og udvikling.

Vi søger også en personlighed, der aktivt engagerer sig i at skabe et attraktivt og sundt arbejdsmiljø, så Esbjerg Kommunes Tandpleje også i fremtiden, er en arbejdsplads som kan udvikle og tiltrække alle faggrupper i Tandplejen.

Hos os får du en organisation af engagerede medarbejdere og tæt sparring og dialog om løsningen af vores fælles opgaver i Tandplejen.

Du vil kunne sætte retning for følgende konkrete, spændende og udviklende opgaver, som er i gang i øjeblikket og som fortsat vil være organisationens fokus, fremadrettet:

  • Levering af tandpleje til vores målgruppe med høj grad af kvalitet og professionalisme
  • Esbjerg Kommune er i et samarbejde med en ekstern samarbejdspartner i gang med at kigge på den nuværende organisering af Tandplejen, med hensigt på at skabe den mest bæredygtige Tandpleje
  • Esbjerg kommune er som mange andre kommuner udfordret af rekrutteringsproblematikker og vi arbejder løbende med nye ideer og tiltag for at løse udfordringerne

Om dig:

Du er autoriseret tandlæge med ret til selvstændigt virke og har en årrække af praksiserfaring med dig. Du har muligvis suppleret din faglige uddannelse med ledelsesmæssig efteruddannelse.

Herudover vægter vi, at du:

  • har erfaring med at arbejde i en offentlig organisation
  • har erfaring med ledelse og/eller har lyst til ledelse
  • kan yde tandplejefaglig sparring
  • kan arbejde tværfagligt
  • kommunikerer tydeligt, anerkendende og inddragende. Både internt og i relation til Tandplejens øvrige samarbejdspartnere

Om Esbjerg Kommunes Tandpleje og stillingens ansvarsområde:

Esbjerg Kommunes Tandpleje er landets 6. største og betjener godt 26.000 børn og unge, ca. 750 omsorgspatienter.

Til at løse denne opgave er der i Tandplejen ca. 80 ansatte, som har deres virke på de 5 behandlingsklinikker, som er fordelt på hele Kommunen.

Som overtandlæge, vil du få det overordnede ansvar for den samlede Tandpleje, både fagligt, personalemæssigt og økonomisk.

Til at understøtte dig i dine opgaver, har Tandplejen et stærkt ledelsesteam bestående af de 5 klinikledere og et fagligt stærk administrativt team.

Derudover vil der være et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med Områdelederen af Børn & Sundhed, hvorunder Tandplejen er organiseret, omkring de økonomiske og organisatoriske forhold.

Ansættelsesvilkår:

Vi ønsker at du kan starte den 1. august 2026

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Børn & Pædagogik Mette Lindkær meli@esbjerg.dk tlf. 51 82 10 65 eller områdeleder for Børn & Sundhed Hans Jessen hajes@esbjerg.dk tlf. 23 83 09 51.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:

27. maj 2026

Samtale forventes afholdt den 3. juni 2026Samtale forventes afholdt den 12. juni 2026

Vi benytter persontest for de ansøgere, som går videre til 2. runde.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.