Klinikassistent | Deltid, Fuld tid | Region Sjælland | Privat praksis | Oprettet d. 09-04-2026
Specialtandlægerne Sjælland søger klinikassistenter til vores klinikker i Solrød og Roskilde på fuld - eller deltid.
Vi er en højt specialiseret henvisningsklinik med klinikker i Roskilde, København og Solrød.
Klinikken i Roskilde er en stor, moderne klinik med god tilgængelighed og klinikken i Solrød er centralt placeret i Solrød Centret med gode parkeringsforhold og nem adgang til tog. Klinikken er i en spændende fase, hvor vi ikke bare driver en velfungerende hverdag, men aktivt arbejder med at videreudvikle klinikken. I Solrød behandler vi primært børn og unge.
Hos os er relationen til både patienter og henvisere helt central, og vi sætter en ære i, at patienterne oplever et trygt og omsorgsfuldt behandlingsforløb.
Vi søger en fagligt dygtig og servicemindet klinikassistent, som har erfaring inden for tand-, mund- og kæbekirurgi, og som samtidig kan arbejde roligt og struktureret.
Du bliver en del af et team, hvor vi har høje ambitioner, men også plads til sparring, godt samarbejde og en uformel tone. Vi sætter pris på medarbejdere, der har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til vores fælles udvikling.
Du vil i din hverdag arbejde tæt sammen med højt specialiserede behandlere og være en del af de komplekse behandlinger, vi udfører.
Du vil primært arbejde med:
-
Opdækning og klargøring til kirurgiske behandlinger
-
Assistance ved stolen under operationer
-
Vejledning og information til patienter før og efter indgreb
Vi forestiller os, at du:
-
Er uddannet klinikassistent
-
Er engageret, stabil og serviceorienteret
-
Har lyst til at indgå i et fagligt ambitiøst og godt samarbejdende team
-
Trives i en hverdag med både struktur og fleksibilitet
Vi tilbyder:
-
Et stærkt og velfungerende kollegialt fællesskab med ordentlighed, humor og engagement i hverdagen
-
En arbejdsplads i udvikling
-
Et grundigt onboarding-program
-
Mulighed for faglig udvikling via interne og eksterne kurser samt daglig sparring
-
Betalt frokostpause
-
Stor medindflydelse på ferie og fridage
-
Et månedligt personalemøde, hvor ledelse, klinikassistenter og sekretærer mødes omkring faglige problemstillinger
-
Sundhedscoach-forløb
-
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
Ansøgning og CV sendes til job@spsj.dk snarest muligt, samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte klinikchef Tikkie Møller på telefon 92 15 25 98.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Specialtandlægerne Sjælland
Vi er en højt specialiseret henvisningsklinik med klinikker i Roskilde, København og Solrød.
Hos os er relationen til både patienter og henvisere helt central, og vi sætter en ære i, at patienterne oplever et trygt og omsorgsfuldt behandlingsforløb.