Tandplejer | Deltid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 09-04-2026
Til vores velfungerende klinik i Vejle søger vi en tandplejer til et barselsvikariat på 30 timer om ugen med fri hver tirsdag.
Stillingen
Du får en spændende hverdag i en klinik med mange faste patienter og vil skulle udføre alle typer tandplejeropgaver, herunder:
-
Undersøgelser og udarbejdelse af behandlingsoverslag
-
PA-behandlinger
-
Optagelse af røntgenbilleder
-
Behandlingsplanlægning i samarbejde med tandlæge
-
Tandrensninger
-
Tandblegninger
Stillingen ønskes besat fra juni, men er også åbne for senere opstart.
Du vil referere til klinikleder Jannie Bramsen, som vægter trivsel og kollegialt fællesskab højt.
Klinikken
Klinikken er en flot og moderne klinik i centrum af Vejle med mange faste patienter.
Du bliver en del af et velfungerende team bestående af 6 tandlæger, 1 kirurg, 3 tandplejere, 7 klinikassistenter, 2 receptionister og 1 klinikleder.
Vi har et godt kollegialt sammenhold, udviser omsorg for hinanden og vægter humor, grin og sociale arrangementer højt.
Dig
Du er uddannet tandplejer og har lyst til at levere et godt stykke arbejde, udvikle dig og være en del af vores team. Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke afgørende – det er til gengæld dit mindset og dit ønske om at levere god tandpleje og være en del af vores team.
Du trives med at have dine egne patienter og har en høj faglig stolthed. Du er grundig i din diagnostik, røntgenbeskrivelse og journalføring og sætter en ære i at levere den bedst mulige behandling – hver gang.
Du informerer og vejleder dine patienter, så de kan træffe et oplyst valg om den bedste behandling for dem.
Du har en positiv energi, der smitter af på dine omgivelser, og du møder både kolleger og patienter med et smil. Du bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og til, at vi sammen når vores fælles mål.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt på 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også for at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over netop at være certificeret som “Great Place to Work” for 5. år i træk.
Det er afgørende for vores succes inden for tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdateret på den nyeste viden og udvikling inden for faget. Derfor tilbyder vi løbende mulighed for efter- og videreuddannelse.
Ansøgning
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Klinikleder Jannie på jannie.bramsen@colosseumklinikken.dk eller Talent Acquisition Partner, Mie Reenberg, på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.