Jobopslag

Klinikkoordinator søges til Tandlægerne i Parken

Klinikkoordinator | Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 01-04-2026

Tandlægerne i Parken.

Vi søger en engageret og struktureret klinikkoordinator til vores moderne tandklinik i Parken. Stillingen er på 30–37 timer om ugen, fordelt på 4–5 dage, med opstart 1. juni 2026 eller efter aftale.

Som klinikkoordinator får du en central rolle i klinikkens drift som bindeled mellem ledelse, behandlere og team. Du har ansvar for personaleplanlægning, koordinering og administrative processer i tæt samarbejde med klinikchefen.

Din profil:

Erfaring fra reception eller ledende/koordinerende rolle

Flair for planlægning, struktur og overblik

Trives i et travlt miljø men hvor humør vægtes højt

Du bidrager positivt til trivslen og til et godt arbejdsmiljø

Nysgerrig efter at udvikle dig fagligt og personligt

Erfaring fra tandklinik er ikke et krav

Vores team består af 6 tandlæger, 9 tandplejere og 9 klinikassistenter, som tilsammen skaber et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø

Vi har højt humør, fælles frokostordning og masser af smil i hverdagen.

Derudover arrangerer vi jævnligt fredagsbarer og sociale aktiviteter – både som klinik og sammen med vores søsterklinikker. Vi tilbyder desuden massageordning samt attraktiv sundhedsforsikring.

Vi glæder os til at høre fra dig!