Klinikassistent | Deltid, Vikariat | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 12-03-2026
Højt specialiseret henvisningspraksis for kirurgi og endodonti søger klinikassistent til barselsvikariat fra 9/4-2026 til 1/3-2027, evt. med mulighed for forlængelse.
Vores team består af 6 tandlæger, 7 klinikassistenter samt 2 sekretærer.
Vi vægter et godt kollegialt arbejdsmiljø og at patienten føler sig tryg og velkommen.
Vores hverdag er præget af faste rammer og god planlægning, hvor vi i fællesskab laver godt arbejde af meget høj kvalitet for vores henvisere.
Dine arbejdsopgaver vil veksle mellem assistance ved operationer og rodbehandling, vejledning af patienter samt sterilisationsarbejde og røntgenoptagelser. Yderligere skal du kunne hjælpe til i receptionen.
Vi ser gerne, at du har erfaring samt interesse indenfor kirurgiske og endodontiske behandlinger og mestrer røntgenoptagelse, men det er ikke et krav.
Til gengæld skal du være smilende, pligtopfyldende, fleksibel og kunne lide at have travlt.
Arbejdstiden vil være 4 dage om ugen, med fri om mandagen, i alt 28,5 timer.
Vores åbningstid er 8-16.00 mandag-torsdag, fredag 8-15.00.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning og CV sendes til klinikken på mail: lindtoft@endokir.dk.
Ved spørgsmål angående stillingen kan der rettes henvendelse klinikken på tlf. 33 14 83 86.
Du kan desuden læse mere om vores klinik på www.endokir.dk.
Tiltrædelse 9/4-2026, eller snarest derefter.
Der indkaldes til samtaler løbende.
Tandklinik for Kirurgi & Endodonti
Tandlægerne Vibe Rud, Thomas Foldberg og Michael Lindtoft
Puggaardsgade 17, st.
1573 København V
Om Tandklinik for Kirurgi & Endodonti
Vi er en højt specialiseret henvisningspraksis for endodonti og endodontisk kirurgi, beliggende i centrum af København, lige ved Langebro.
Vi sætter en stor ære i at lave behandlinger af høj kvalitet, til gavn for patienterne og vores henvisere.