Klinikkoordinator | Deltid | Region Sjælland | Privat praksis | Oprettet d. 21-01-2026
Klinikkoordinator søges til Himmelev Tandlægehus
20–30 timer pr. uge • Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet
Himmelev Tandlægehus vokser, og vi søger en klinikkoordinator, der kan være omdrejningspunktet for vores hverdag – både fagligt, organisatorisk og menneskeligt. Hvis du trives i en rolle med ansvar, struktur og tæt kontakt til både personale og ledelse, kan du være den, vi leder efter.
Om os
Hos Himmelev Tandlægehus møder du et engageret og uhøjtideligt team med højt til loftet, plads til grin og fokus på kvalitet. Vi er en moderne klinik med høj faglighed og en tryg oplevelse for vores patienter. Vi tror på, at trivsel og udvikling går hånd i hånd – og vi investerer gerne i kurser og kompetencer, der styrker både dig og klinikken.
Dine arbejdsopgaver
Som klinikkoordinator får du en central rolle i driften af klinikken i tæt samarbejde med ledelsen. Du vil blive en sparringspartner for ledelsen, og en nøgleperson i klinikkens dagligdag. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
-
Medarbejderledelse og daglig koordinering
-
Afholdelse af ugentlige personalemøder
-
Udarbejdelse af vagt- og ferieplaner
-
Afholdelse af MUS-samtaler
-
Koordinering af personaleopgaver og arbejdsgange
-
Indkøb af varer og lagerstyring
-
Administrativt arbejde, herunder VIRK, regninger og EDI
-
Bidrag til et godt arbejdsmiljø og en velfungerende hverdag på klinikken
Vi tilbyder
-
En stilling på 20–30 timer fordelt over 4–5 hverdage
-
Ingen weekendvagter – vi holder fri, når du gør
-
En arbejdsplads med højt humør, stærkt sammenhold og god energi
-
Et fagligt ambitiøst miljø med mulighed for udvikling og efteruddannelse
-
Varierede opgaver og stor mulighed for selvstændighed
-
Løn efter kvalifikationer
-
En ledelse, der er til stede, engageret og fleksibel
-
Nødvendig oplæring i opgaverne, så du kan føle tryghed
Vi søger dig, der
-
Har erfaring fra sundhedssektoren – gerne fra tandlægebranchen
-
Har ledelseserfaring eller lyst til at udvikle dig i den retning
-
Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket
-
Trives i en rolle med både mennesker og administration
-
Bidrager positivt til fællesskabet og hviler i dig selv
-
God kommunikation, samt lysten og evnen til at træffe selvstændige beslutninger
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til info@himmelevtand.dk. Mærk emnefeltet “Klinikkoordinator ansøgning”. Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde den rette kandidat velkommen i vores team.