Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 12-01-2026
Vi er en klinik med 2 tandlæger, 1 tandplejer og 4 klinikassistenter. Klinikken ligger centralt i Vejle, på gågaden ovenpå St. Thomas apotek. Vi har 4 moderne og veludstyrede behandlingsrum.
Vi søger en medarbejder, som vil indgå og bidrage positivt i et erfarent team, hvor vi værdsætter god stemning og et godt arbejdsmiljø og som hjælper hinanden i en travl hverdag.
Som klinikkens tandplejer skal du være interesseret i at indgå i et tæt samarbejde med tandlæger og klinikassistenter om behandling af vores patienter.
Vi har stort fokus på forebyggelse og information og dine arbejdsopgaver vil ligge inden for tandplejernes kernekompetencer. Det er derfor vigtigt, at du både er god til og har lyst til at tale med patienterne og erfaring vil være en fordel.
Arbejdstiden udgør 25 - 35 timer pr. uge og fordeling aftaler vi sammen evt. med en ugentlig fridag. Tiltrædelse pr. 1/3 2026 eller efter aftale.
Hvis dette lyder som noget for dig så send os en ansøgning. vi holder løbende samtaler og alle ansøgninger behandles med fuld diskretion. Vi ser frem til at høre fra dig.