Tandlæge | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 22-12-2025
Til vores klinik i Varde søger vi en tandlæge til en fast stilling på 25-37 timer om ugen.
Stillingen
Du får en spændende hverdag i en klinik som tilbyder alle typer behandlinger og har mange faste patienter. Du vil referere til klinikleder Anni, som er ansvarlig for den daglige drift på vores klinikker i både Varde, Esbjerg og Ribe. Du vil skulle lave alt indenfor alm. tandlægearbejde, og vil få en fuld bog med egne patienter.
Klinikken
Klinikken er en moderne og indbydende tandklinik centralt beliggende i Varde. Vi råder over otte behandlingsrum, alle udstyret med den nyeste teknologi, der skaber de bedste rammer for både patienter og medarbejdere.
Du bliver en del af et stabilt og velfungerende team bestående af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, receptionist og klinikleder, som alle arbejder tæt sammen for at skabe de bedste resultater.
Vi værdsætter en åben og ærlig kultur, hvor vi støtter hinanden i hverdagen. Hos os er der altid plads til både humor og hygge – også når tempoet er højt.
Dig
Vi søger en uddannet tandlæge som oprigtige har lyst til at blive en del af vores klinik i Varde. Du sætter en ære i at være grundig samt informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag kan vælge den behandling, der er bedst for dem. Du har desuden erfaring med større behandlingsplanlægning og er motiveret for løbende faglig udvikling. Du har en positiv attitude som smitter af på dine omgivelser og møder både kolleger og patienter med et smil, og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og at vi sammen når vores fælles mål.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark. Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over at være certificeret i Great Place to Work 4 år i træk. Det er afgørende for vores succes indenfor tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdaterede på den nyeste viden og udvikling indenfor faget. Derfor får du kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse, idet vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller for at bygge videre på den, de allerede har.
Ansøgning
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Klinikleder Anni, på telefon: 2546 5302 eller mail anni.lambertsen@colosseumklinikken.dk. Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.