Klinikassistent | Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 15-12-2025
Vores klinikassistent går på barsel, vi søger derfor en vikar-kollega til at varetage hendes stilling med start senest den 1-2-2026.
Vi er en tandlægeklinik med central beliggenhed på dejlige Frederiksberg. Vi er et team på to tandlæger, to tandplejere, og tre klinikassistenter.
Vi laver stort set alle former for tandbehandlinger, lige fra almindelige tandeftersyn til tandregulering af fortænder og større rekonstruerende behandlinger. Vi betjener en skøn, trofast og alsidig patientskare, der afspejler demografien på Frederiksberg.
Du er uddannet klinikassistent. Du skal løse opgaver i både reception, administration, i sterilisationen og assistere tandlæger og tandplejere ved stolen. Du har mod på at påtage dig uddelegerede opgaver fra tandlægerne, såsom tandrensning, røntgenoptagelser og aftrykstagning. Kendskab til al dente er en fordel, men ikke en betingelse.
Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger i hverdagene. Løn og vilkår med udgangspunkt i overenskomstens regler. Hvis beskrevne barselsvikariat lyder som interessant for netop dig, og ønsker du at komme til samtale angående stillingen, kan du kontakte os via nedenstående mail eller på telefon 28 11 28 70 eller 28 60 72 69.