Jobopslag

Tandplejer · Colosseum Tandlægerne Viborg

Tandplejer | Deltid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 03-12-2025

Vi udvider teamet af tandplejere, og derfor søger vi en Tandplejer til vores klinik i Viborg

Stillingen
Du får en spændende hverdag i en klinik med mange faste patienter, en fyldt aftalebog og vil få mulighed for at udføre alle typer tandplejeropgaver, herunder:

  • Undersøgelser og behandlingsoverslag
  • Behandlingsplanlægning i samarbejde med tandlæge
  • Tandrensninger
  • Pa-behandlinger
  • Røngten
  • Tandblegninger
  • Recementeringer
  • Provisoriske fyldninger
  • Suturfjernelse

Som team har vi fokus på fællesskabet og vi løfter i flok. Det er vigtigt for os, at hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og humørfyldt miljø, som er en stor del af vores kultur. Derfor afsætter vi også tid til behandlermøder og personalemøder. Vi har desuden et ønske om, at vores behandlere løbende udvikler sig fagligt. Og som noget nyt med mulighed for at tage en masterclass inden for tandpleje.

Vi er åbne for at drøfte antallet af timer og dage, men forestiller os en stilling på en 3-4 dages arbejdsuge.

Klinikken
Klinikken er en moderne klinik og tilbyder et bredt udvalg af behandlinger.

Vi kan tilbyde dig et job, hvor du som en del af et meget velfungerende team, er med til at sætte patienten i centrum og hvor kvalitet og humør er i højsædet.

Dig
Du er uddannet tandplejer men om du er nyuddannet eller erfaren er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lysten til at levere et godt stykke arbejde, udvikle dig og være en del af vores team.


Du trives med at have dine egne patienter og har en høj faglig stolthed. Du er grundig i din diagnostik, røntgenbeskrivelse og journalføring, og du sætter en ære i at levere den bedst mulige behandling hver gang. Du informerer og vejleder dine patienter, så de kan træffe et oplyst valg om den bedste behandling for dem.

Du har en positiv energi, der smitter af på dine omgivelser, og du møder både kolleger og patienter med et smil. Du bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og til, at vi sammen når vores fælles mål.


Vi tilbyder

Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.


Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også for at være et godt sted at arbejde. Derfor er vi stolte af at være blevet certificeret som ”Great Place to Work” siden 2022.

Det er afgørende for vores succes inden for tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdateret på den nyeste viden og udvikling inden for faget. Du får derfor løbende mulighed for efter- og videreuddannelse, da vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller bygge videre på den, de allerede har.

Ansøgning

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Talent Acqusition Partner, Mie Reenberg, på telefon 4113 6000.

Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.