Jobopslag

Klinik i Skanderborg søger klinikassistent

Klinikassistent | Deltid, Fuld tid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 27-11-2025

I hjertet af Skanderborg midt på Adelgade ligger vores klinik - kendt for vores varme og professionelle atmosfære.

Vi er to tandlæger, tre klinikassistenter og en tandplejer, der som team prioriterer nærvær, engagement og godt humør. Vi søger en klinikassistent, primært til at assistere ved stolen 32-37 om ugen, og forventer du har nogle års erfaring, er initiativrig, empatisk og god til i travle situationer at se, hvor der må gøres en ekstra indsats. Du vil indgå i et team, hvor dine arbejdsopgaver bl.a. vil være:

  • Assistance ved stolen
  • Almindelige hygiejne og sterilisationsprocedurer
  • Modtagelse og registrering af patienter, planlægning af aftaler og telefonpasning
  • Lagerstyring og bestilling af materialer og forbrugsvarer
  • Kundeservice - give vores patienter en tryg og behagelig oplevelse

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads i rolige og moderne klinikrammer i Skanderborg.

  • Fastansættelse med attraktiv løn efter kvalifikationer
  • En arbejdsdag præget af respekt, humor og fokus på vores patienter

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen på vores klinik.

Ansøgning og CV sendes til : info@tandteamet.com

Tandteamet. Refslund & Ørts