Klinikassistent | Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 21-11-2025
Ekspansiv tandklinik med lokationer i Gentofte og Hellerup
Vi søger en struktureret og driftssikker administrativ klinikassistent / klinikkoordinator, der både har lyst til at være det smilende ansigt i receptionen og det administrative omdrejningspunkt for vores to lokationer: Tandlægerne Kildegårds Plads og Tandlægerne Lyngbyvejen.
Stillingen indebærer tæt patientkontakt og daglig dialog med kollegerne på begge lokationer – med telefon, booking, patientkommunikation og bemandingsplanlægning i centrum.
Stillingen er primært administrativ/receptionsmæssig og kan indebære stolassistance ved spidsbelastning.
Dine opgaver
Du får en central rolle i at få hverdagen til at glide på tværs af begge lokationer. Dine hovedopgaver vil være:
Telefon, reception, booking og bemandingsplanlægning
-
Besvare telefon og mails, tage imod patienter og hjælpe med praktiske spørgsmål
-
Booking og ændring af tider i DentalSuite
-
Bemandingsplanlægning og løbende tilpasning ved ferie, sygdom og fravær
-
Sikre god udnyttelse af tider og minimere “huller” i kalenderen
Administration og patientflow
-
Oprettelse og opdatering af patientdata
-
Håndtering af afregninger, mindre afstemninger og opfølgning på betalinger
-
Kommunikation via mail, e-Boks, mit.dk, Virk, EDI-portalen og forsikringsportaler
-
Håndtering af henvisninger, tilskud og forsikringssager
IT, systematik og kvalitet
-
Superbruger på DentalSuite og basis-IT (Outlook, Word, Excel)
-
Struktur på digitale filer, mapper og skabeloner
-
Praktisk understøttelse af kvalitets- og GDPR-arbejdet
Arbejdssted vil være på tværs af de to lokationer.
Din baggrund
Vi forestiller os, at du er:
-
Uddannet tandklinikassistent med solid erfaring fra klinikdrift og administration,
eller
-
Kontoruddannet / HK’er, lægesekretær eller tilsvarende sundhedsadministrativ baggrund med erfaring fra tandklinik, lægehus eller anden klinisk/sundhedsfaglig praksis
Hvad vi lægger vægt på
Arbejdsstil og ansvarlighed
-
Høj ordenssans, struktur og systematik – du kan lide tjeklister, overblik og “færdige ender”
-
Initiativrig og selvigangsættende, med lyst til løbende at forbedre arbejdsgange
-
Højt drive og stor ansvarsfølelse samt et stærkt etisk og moralsk grundlag
Samarbejde og kommunikation
-
Kommunikerer venligt, roligt og professionelt – også når der er travlt
-
Trives som central støttefunktion for teamet og er en glad, positiv teamplayer
-
Kan engagere kolleger og være med til at binde de to lokationer sammen til ét fælles team
IT- og systemkompetencer
-
Rutineret bruger af Outlook, Word og Excel og helt hjemmevant ved PC, inkl. fil- og mappestrukturer
-
Gerne erfaring med DentalSuite eller tilsvarende journalsystem
-
Vant til at arbejde i digitale portaler (e-Boks, mit.dk, Virk, forsikrings- og sundhedsportaler)
Vi tilbyder
-
En selvstændig og ansvarsfuld rolle som administrativ nøgleperson
-
Skønne og sjove kolleger, der glæder sig til at tage imod dig
-
En hverdag med både faste rutiner og løbende forbedringer
-
Tæt samarbejde med engagerede tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
-
Moderne rammer, ordnede forhold og gode muligheder for faglig udvikling
-
En arbejdsplads med fokus på faglighed, ordentlighed og tryghed for både patienter og medarbejdere
Om Tandlægerne Kildegårds Plads / Tandlægerne lyngbyvejen
Vi er en moderne, privatejet tandklinik med to lokationer i Gentofte og Hellerup. Vi har fart på og trives med det – senest har vi udvidet med en ny lokation i juli.
Vi er pt. 16 medarbejdere: 5 tandlæger, 1 tandplejer, 6 klinikassistenter, 1 bogholder samt elever og studentermedhjælpere.
Lokationerne ligger ca. 1.500 meter fra hinanden, og medarbejderne er fælles for begge steder og roterer mellem adresserne. Det styrker kompetencerne, øger den faglige sparring og giver fleksibel kapacitet – til gavn for både medarbejdere og patienter – og sikrer et trygt, sammenhængende forløb for patienterne.
Vi kombinerer høj faglighed og ordentlighed med omsorg, tryghed og langvarige relationer til både patienter og medarbejdere. Klinikken er i vækst, og vi arbejder struktureret med klare arbejdsgange og velfungerende systemer, så den sundhedsfaglige kvalitet understøttes af professionel drift – med mennesket i centrum.
Vi er en del af dinTANDLÆGE-sammenslutningen af uafhængige tandklinikker og nyder godt af den fælles faglige sparring, det giver. Vi arbejder som ét samlet team på tværs af begge lokationer, hvor vi hjælper hinanden, har det godt sammen og passer godt på både vores patienter og hinanden.