Om Tandlægerne Kildegårds Plads / Tandlægerne lyngbyvejen
Vi er en moderne, privatejet tandklinik med to lokationer i Gentofte og Hellerup. Vi har fart på og trives med det – senest har vi udvidet med en ny lokation i juli.
Vi er pt. 16 medarbejdere: 5 tandlæger, 1 tandplejer, 6 klinikassistenter, 1 bogholder samt studentermedhjælpere.
Lokationerne ligger ca. 1.500 meter fra hinanden, og medarbejderne er fælles for begge steder og roterer mellem adresserne. Det styrker kompetencerne, øger den faglige sparring og giver fleksibel kapacitet – til gavn for både medarbejdere og patienter – og sikrer et trygt, sammenhængende forløb for patienterne.
Vi kombinerer høj faglighed og ordentlighed med omsorg, tryghed og langvarige relationer til både patienter og medarbejdere. Klinikken er i vækst, og vi arbejder struktureret med klare arbejdsgange og velfungerende systemer, så den sundhedsfaglige kvalitet understøttes af professionel drift – med mennesket i centrum.
Vi er en del af dinTANDLÆGE-sammenslutningen af uafhængige tandklinikker og nyder godt af den fælles faglige sparring, det giver. Vi arbejder som ét samlet team på tværs af begge lokationer, hvor vi hjælper hinanden, har det godt sammen og passer godt på både vores patienter og hinanden.